Natten mellem fredag og lørdag kl. 6.00 mødtes en flok trætte elever til morgenmad nede i spisesalen på Tjele Efterskole. De skulle nemlig tidligt af sted for at nå til Odense idrætshaller til kl. 9.00, hvor deres første kamp skulle spilles ved de blå borde. Efter at have spist og smurt madpakker – som det altid søde køkkenpersonale havde stillet frem til os – begav vi os afsted sydpå. Der var ikke meget gang i eleverne, der for det meste sov. Dog kunne Marco lige løfte sin pegefinger, fordi der åbenbart var noget vigtigt hans sidekammerat Peter skulle se. Var det den smukke horisont, hvor solen var begyndt at bryde igennem på den mørke himmelhvælv, eller var det et rådyr med sin snehvide bagdel, Marco skimtede langt ude på marken? Nej. Det var et stort gyldent slangeformet M, han i det fjerne havde fået øje på, hvilket der senere skulle vise sig at blive et vigtigt stoppested for blandt andre ham i disse to dage.
Da vi ankom til Odense Idrætshal lidt senere end planlagt, var der allerede fyldt med biler ude på parkeringspladsen. Inde i selve hallen var folk i fuld gang med at varme op til deres første kamp. Efter en smule opvarmning var de 8 elever også klar til første kamp.
Anna var kommet allerede om fredagen, fordi det færøske landshold, som Anna er med på også var kommet om fredagen. En tidligere færøsk elev på efterskolen Frode (udtales Fdråue), som nu bor i København, var også kommet for at heppe og tale med sine venner fra Færøerne. Jeg fik en dejlig snak med ham om lidt af hvert. Han er gift den dag i dag og i gang med en svær uddannelse. Jeg tænkte på, hvor hurtigt folk bliver voksne efter de forlader efterskolen. Der kan godt nok ske meget på 5 år.
De indledende puljekampe kl. 9 om morgenen er ofte svære at tackle for vore elever, og denne lørdag var ingen undtagelse. Det gjorde det heller ikke nemmere for Kalle og Victor, da de var halvsyge. På trods af dette var der hele dagen og weekenden igennem højt humør fra de to drenge. Tommy og jeg selv har i løbet af året gjort eleverne opmærksom på vigtigheden af at have det sjovt og hygge sig sammen på en sådan tur; også selvom man taber nogle trælse kampe. Dette havde disse to og alle de andre elever forstået, og de havde en god dag på trods af sygdom.
Louis havde en af sine bedste dage spillemæssigt, og vandt over flere spillere, der på papiret lå et godt stykke over ham selv. I 1/16-finalen i U21B, skulle møde en sådan spiller. Det første sæt så Louis ikke en af modstanderens server og tabte klokke klart 3-11. I andet sæt blev det lidt bedre men tabte også dette klart 6-11. Der var ikke nogle i hele hallen inklusiv træneren, der troede på, at dette ville ende med sejr – undtagen Louis selv åbenbart -, for da de to kamphaner et kvarters tid efter sagde tak for kampen til hinanden, stod der 3-2 i sæt til Louis på scoretavlen. 11-8, 11-7, 11-5 havde Louis snuppet de sidste sæt med. Hvor kom den lige fra? Imponerende. Man skal aldrig give op. I 1/8-finalen spillede Louis en meget tæt kamp, som skulle afgøres i 5.- og afgørende sæt. Louis får en forrygende start og kommer foran hele 6-0. Derefter tager modstanderens træner time-out og får åbenbart sagt noget genialt til sin spiller, som lynhurtigt napper de næste 3 bolde til 6-3. Derefter er det Louis træner til at tage time-out, men lige lidt hjælper det: Efter kun et par minutters spil er scoren 6-11 og nederlag. Det hele går så hurtigt og modstanderen spiller simpelthen fejlfrit, og tager altså 11 bolde i træk. Flot spil af Louis hele lørdag resulterer i en 9. plads i U21B og 5. plads i Junior B. Om søndagen havde Louis en decideret off-day og spillede – efter eget udsagn – ”ligeså elendigt, som han spillede godt om lørdagen”.
Ellers kom de bedste resultater om søndagen, hvor der var flere medaljer til de seje Tjele unger.
Da vi som sædvanligt var de sidste, der lørdag aften kørte afsted fra hallen mod overnatningsstedet ”Cabinn” inde ved banegården i Odense var der kun én ting vi tænkte på: MAD. Tidligere på dagen havde Peter, Ivik og Marco været på en imponerende lang gåtur på 10-15 kilometer, fordi de havde haft en lang pause. Hvad kan dog få en flok teenagere til at gå så langt? Jo svaret skal findes i det føromtalte gyldne slangeformede M. Dette blev til gavn for buschaufføren, for det viste sig, at drengene simpelthen havde set hotellet, vi skulle sove på på deres gåtur. Derfor kunne de vise vej dertil, og vi nåede trygt frem, da først vi fik parkeret bussen. Inde ad de gennemsigtige ruder på hotellet så vi til vores store rædsel 5 rockere med tatoveringer over hele hovedet. Jeg fik hurtigt sagt til eleverne, at ”de bare havde af at opføre sig ordenligt”. Receptionisten – en ung sød pige, som Kalle hurtigt fik kontakt med – beroligede os, og sagde, at rockerne faktisk var ”meget flinke”. Det viste sig at være sandt. Vi fik vores værelser og så var det ellers om at komme ud og få noget at spise. Da det gyldne slangeformede M kun lå 50 meter fra vores hotel var det ikke svært for størsteparten at vælge spisested. Vi var dog et par, der valgte at spise rigtig mad. Kl. 22-22.30 var det godnat.
Kl. 07.20 ringede vækkeuret denne advents søndag. Vi havde fået lov at spise vores medbragte morgenmad på hotellet – lige ved siden af selve hotelrestauranten, og den stod på havregryn og cornflakes. Vi ankom til hallen ca. kl. 8.30. Der var et par af eleverne, der igen skulle spille kl. 9.
Victor havde fået det bedre i løbet af natten, og var klar til kamp. Han vandt over en modstander, der var en del højere rangeret end ham selv. Det var i puljen i klasse 3, hvor han vandt med 11-7 i 5.og afgørende sæt, og gik videre til 1/16-finalen, hvor han dog blev slået 1-3. På trods af nederlaget var Victor i godt humør, og var god til at hjælpe som coach for de andre elever og spillere fra Team Nørreå.
Anna fik flere topplaceringer i løbet af weekenden, og spillede noget af det bedste, hun nogensinde har gjort. Hun har allerede udviklet sig meget i løbet af den tid, hun har gået på efterskolen, og det smitter tydeligvis af på humøret. Hun hyggede sig vist også meget sammen med sine færøske landsmænd. Hun fik i hvert fald snakket en del færøsk, som lyder meget sjovt. Vores 3 grønlandske drenge havde en fremragende dag spillemæssigt.
Peter spillede bedre end nogensinde, og fik en flot 5. plads i u21c. Han kæmpede så sveden piskede ud til alle sider fra hans lange sorte hår. Torrak Peter.
Marco spillede mange tætte kampe i junior c. Først i 1/8 dels finalen, hvor han vandt 3-1 i sæt, men med mindst muligt margin i alle 3 vundne sæt. Derefter i kvartfinalen, hvor han var bagud 1-2 i sæt for dernæst at vinde de sidste 2 sæt med 11-9 og 16-14. Det vidner om at Marco er blevet bedre til at holde hovedet koldt i de afgørende situationer. I semifinalen vandt Marco forholdsvis klart, og stod pludselig i finalen på ”centre court” på det røde ”profgulv” i den store hal. Dog blev det til nederlag i finalen, hvor Marco aldrig fandt rytmen mod en lille dreng fra Amager. Det blev dog til en flot 2. plads til Marco. Det var i øvrigt den allersidste kamp, der blev spillet til hele stævnet, hvor klokken nærmede sig 21.
Ivik spillede på et højt niveau hele weekenden. Han fik en svær start om lørdagen i junior eliterækken, men tog i den grad revanche sidst på søndagen. Ivik stillede til start i klasse 3 som 1. seedet, men det er ofte svært at stille op som favorit, da det er ham, de andre spillere helst vil slå. De første 5 kampe i rækken vandt Ivik med 3-0 i sæt og havde altså en imponerende sætscore på 15-0. I 6 af sættene havde han vundet med mindst muligt margin – i kvartfinalen 16-14, 11-9, 12-10, hvilket viser mentalt overskud. I semifinalen vandt Ivik med 3-1 i sæt og stod nu i finalen, hvilket skulle vise sig at blive en yderst dramatisk en af slagsen. Ivik skulle i finalen møde en spiller med en masse boldføling, og som brugte den flot ved at stå et par meter bag bordet og loope og fiske boldene over med en del overskru. Da Iviks force er at presse sin modstander med sikkert spil, blev det en kamp med en masse lange flotte dueller. Pludselig fik Ivik næseblod og måtte ud på toilettet efter papir. Det tog flere minutter inden han fik stoppet blodet, og han måtte spille resten af kampen med en hjemmelavet ”papirstopper” siddende i næsen. Kampen udviklede sig til længere og længere dueller og med mere og mere intensitet. De to kamphaner skiftedes til at vinde sættene. Ivik råbte jubelråb efter hver bold, han vandt. Kampen skulle ud i et afgørende 5. sæt… Ivik fik en fremragende start men blev hentet midt i sættet, inden han satte trumf på og vandt 11-7. Ivik vandt altså klasse 3 rækken på fantastisk og dramatisk vis. Pikkorik Ivik.
Barlebo skulle – lige som Marco – i aktion i junior c. Efter en 3-0 sejr i første kamp, spillede han en tæt 5 sæts kamp, som han tabte 9-11 i afgørende. Barlebo var bagefter noget frustreret, men vandt efterfølgende forholdsvis sikkert 3-0 i sæt. Efterfølgende tog vi en snak og udfordringen for Barlebo blev at fokusere på processen i stedet for resultatet. En vanskelig opgave; han skulle undgå at kigge på pointtavlen, og i stedet fokusere på, hvordan han skulle spille boldene og frem for alt vise gejst over vundne bolde. Barlebo skal have stor ros for at tage imod udfordringen og kæmpe med dette, selvom det var svært. Et eksempel: Da Barlebo i 1/8-finalen mødte en svær spiller, blev hans føring hentet til 8-8 efter 3(!) klokke klare kantbolde fra modstanderen i selvsamme sæt. I stedet for at ”falde ned” og blive frustreret, valgte han at bruge det til endnu mere vilje efter at angribe, og det resulterede i en flot 3-1 sejr. I kvartfinalen blev spillet og koncentrationen bedre endnu og som cifrene antyder, (13-11, 17-15, 9-11, 13-11 i Barlebos favør), blev det en yderst tæt affære. I semifinalen blev det dog til nederlag mod den senere vinder af rækken. Dog kan det ikke ødelægge den vellykkede proces, Barlebo var igennem i disse sidste kampe. En proces jeg håber, han vil tage med videre til de kommende kampe efter jul. Der er mange ting at ”hente” på det mentale plan. Det gælder alle spillere.
Sidst men ikke mindst skal nævnes Kalles uovertrufne evne til at komme i kontakt med mennesker. Man så hele tiden Kalle snakke med først den ene og så den anden. Hvis ikke i hallen – så på hotellet, – og hvis ikke på hotellet – så på McDonalds. Rygterne går på, han netop havde fået til opgave af Tommy, at komme i kontakt med mennesker og fortælle dem om Tjele Efterskole. Om det var dét, han fik snakket så ivrigt med andre om vides i skrivende stund ikke, men mange bordtennisbekendte har den dreng altså godt nok. Som nævnt døjede Kalle med ondt i halsen m.m. hele weekenden, men det ødelagde ikke hans gode humør. Spillemæssigt havde han en svær weekend, hvor han aldrig helt fandt rytmen.
Hvis vi var sultne lørdag aften var vi det mindst lige så meget søndag, da vi var færdige ca. kl. 21 og klar til at drage hjemad. Vi skimtede det gyldne slangeformede M ved Middelfart afkørslen, og der blev spist til den helt store guldmedalje. Det var en hyggelig stund som afslutning på en dejlig weekend sammen med hinanden. Da nogle af drengene begyndte at opholde sig i boldrummet for børn under 6 år måtte legen stoppe og den lange køretur hjemad fortsætte. Vi var hjemme på Tjele Efterskole ca. 23.30 trætte og mætte af bordtennis og papmad.