Udviklingsprojektet

I uge 28 blev der afholdt møder i henholdsvis udviklingsprojektets styregruppe og i uddannelsesudvalget for at få søsat udviklingsprojektet. Det blev en fantastisk start med stort engagement og lyst til at få udfoldet de mange muligheder i udviklingsprojektet på bedst mulig vis for dansk bordtennis.

Tirsdag den 8. juli samles repræsentanter fra de fire lokalunioner (Kenny Jensen BBTU, Janni Andreassen FBTU, Peter Stilling ØBTU, Lars-Henrik Sloth JBTU), et DBTU bestyrelsesmedlem (Peter Sundbæk) og formanden for DBTUs uddannelsesudvalg (Betina Haagensen) for at skitserer, en profil for de 15 trænerudviklere, der bliver projektets rygrad.

Styregruppen kom frem til en profil, hvor de både skitserede hvilke kompetencer de 15 trænerudviklere skal udvælges på, samt hvilket kompetencer de skal gives via et specialtilrettelagt uddannelsesforløb.

Det blev besluttet at stillingerne som trænerudvikler skal slås op på DBTU og unionernes hjemmesider, med ansøgningsfrist den 1. september 2014.

Efterfølgende arbejdede uddannelsesudvalget videre på styregruppens profil. Uddannelsesudvalget der blev valgt på DBTU’s årsmøde består af Betina Haagensen, Søren Andersen, Peter Stilling, Lars-Henrik Sloth og Rasmus Klein-Døssing.

Uddannelsesudvalget får i udviklingsprojektet en central rolle. Ikke alene har dette udvalg ansvaret for trænerudviklernes uddannelsesforløb. Men det bliver også uddannelsesudvalgets ansvar at formidle de gode erfaringer og omsætte disse til indhold i træneruddannelsen, så alle kommende deltagere på DBTUs træneruddannelse får viden omkring, hvilket forventninger de 8-12 årige har til bordtennistræningen for at de finder det attraktivt at blive ved med at spille bordtennis.

 

Udviklingsprojektet – kort og godt
Kort og godt går udviklingsprojektet ud på, at uddanne 15 trænerudviklere, der i samarbejde med klubtrænerne skal udvikle et træningsmiljø med høj kvalitet, der kan fastholde flere 8-12 årige (tweens) i bordtennissporten.

De 15 trænerudviklerne bliver hver fra august 2015 tilknyttet to klubber årligt og skal via inspiration til en ”fastholdende” træning coache klubtrænerne til et godt tween træningsmiljø, hvor både drenge og piger trives og udvikles. Et procesforløb med klubudvikleren består af 4 x 2 træningstimer i klubbens faciliteter.

De 15 trænerudvikler bliver bakket op af DBTUs udviklingskonsulenter, der udover at deltage i samarbejdsprocessen med de involverede klubber også skal indsamle og dokumenterer erfaringer og efterfølgende i samarbejde med uddannelsesudvalget implementerer disse i DBTUs træneruddannelse.
 

Udviklingsprojektet er et samarbejde mellem DIF og DBTU. Projektet løber fra 1. juni 2014 til 31. maj 2018. Du kan læse projektbeskrivelsen her 

 

 

      

Forfatter: Annette Westermann
Kontaktperson tlf.: 43 26 21 17
Kontaktperson e-mail: annette.westermann@dbtu.dk