Har du lyst til at være med til at præge udviklingen i dansk bordtennis og i dit lokalområde i særdeleshed?
DBTU og lokalunionerne søger 15 trænerudvikler som sammen med udviklingsteamet skal være med til at sikre, at vores nye 4 årige udviklingsprojekt bliver gennemført med succes.
Vi mangler:
- 6 trænerudvikler i ØBTU
- 6 trænerudvikler i JBTU
- 2 trænerudvikler i FBTU
- 1 trænerudvikler i BBTU
Projektet går ud på i samarbejde med klubtrænerne, at højne niveauet for træningen i klubber og den vej igennem at sikre en større fastholdelse af især 8 – 12 årige bordtennisspillere.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:
- At fungere som mentor/supervisor for klubtrænerne i træningssituationen
- At være ambassadør og talerør for de 8-12 årige
- At støtte og vejlede kommende trænere i trænergerningen
Vi ønsker følgende kvalifikationer:
- du har en solid bordtennis faglighed
- du er en god formidler
- du har gode pædagogiske kompetencer
- du syntes, det er spændende at udvikle andres færdigheder gennem dialog og coaching
- du arbejder systematisk, struktureret og er velforberedt
- du kan arbejde selvstændigt, men kan samtidig være en del af et team
- du er åben, engageret og har godt humør
- du er nysgerrig, lyttende og med stor empati
- du er minimum 18 år. Kørekort og bil er en fordel for at kunne besidde stillingen
Vi tilbyder:
- et udfordrende semifrivilligt job med bordtennis i centrum
- et team-samarbejde med de øvrige trænerudvikler, ansatte og frivillige
- en uddannelse som trænerudvikler og en BAT Certificering
- udstyr og oplevelser
- hvert supervisions besøg i klubberne belønnes med en timeløn på 300kr/timen
- transport udgifter refunderes. Ved kørsel i egen bil betales kilometer takst
Som trænerudvikler skal du samarbejde med klubbernes træner via 4 besøg á 2 timers varighed og du skal samarbejde med to klubber årligt fra august 2015 og frem til maj 2018.
Dertil kommer, at du fra oktober 2014 og frem til juni 2015 vil modtage et trænerudvikler kursusforløb, som vil klæde dig på til at varetage stillingen.
Kursusforløbet vil blive afholdt på følgende datoer:
- 28-29. november 2014 i Odense
- 30-31. januar 2015 i Roskilde
- (10. april 2015 i Brøndby)
- 8-9. maj 2015 i Hillerød
Vi forventer stillingerne besat pr. 1. oktober 2014, men ansøgningen skal være DBTU og unionerne i hænde senest den 1. september. Du finder ansøgningsskemaet her
Ansøgningen sendes til: Dansk BordTennis Union, Idrættens Hus, 2605 Brøndby eller på mail til annette.westermann@dbtu.dk
En printvenlig version af stillingsopslaget finder du her
For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte udviklingskonsulent Annette Westermann på telefon 43 26 21 17 eller på ovennævnte email.
Udviklingsprojektet – kort og godt De 15 trænerudviklerne bliver hver fra august 2015 tilknyttet to klubber årligt og skal via inspiration til en ”fastholdende” træning coache klubtrænerne til et godt tween træningsmiljø, hvor både drenge og piger trives og udvikles. Et procesforløb med klubudvikleren består af 4 x 2 træningstimer i klubbens faciliteter. De 15 trænerudvikler bliver bakket op af DBTUs udviklingskonsulenter, der udover at deltage i samarbejdsprocessen med de involverede klubber også skal indsamle og dokumenterer erfaringer og efterfølgende i samarbejde med uddannelsesudvalget implementerer disse i DBTUs træneruddannelse. Udviklingsprojektet er et samarbejde mellem DIF og DBTU. Projektet løber fra 1. juni 2014 til 31. maj 2018. Du kan se projektbeskrivelsen her
|