De danske bordtennisklubber kan gratis oprette Åbne Arrangementer. Læs mere og opret jeres event her
Har I opdateringer eller korrektioner til et arrangement i kalenderen? Skriv til os her.
- This event has passed.
Basistrænerkursus – Allerød
9. april 2022 - 10. april 2022
DKK1500Tilmeldingsfrist – 30. marts 2022
Målgruppe
Målgruppen er nye trænere, men kan også være erfarne trænere, der ikke før har været på kursus eller synes de trænger til en genopfriskning. Kurset kræver ikke nogen forudgående kurser, men har man været på 1-2-trænerkurset, har man allerede berørt nogle af de emner, der er på Basistrænerkurset.
Basistræneren bliver klar over og i stand til at imødekomme forventningerne til træneren, både ift. bordtenniskompetencer, men i mindst ligeså høj grad til trænerens engagement og evne til at skabe et trykt udviklingsmiljø baseret på gode relationer spillere til spillere og spillere til træner.
- Basistræneren får konkret forståelse af formidling til børn i forskellige aldre med det formål at skabe udvikling og motivation.
- Træneren får indsigt i de første 4-5 år af en bordtennisspillers “bordtennisliv”, især hvilke færdigheder, der kommer forud for andre og hvad der er vigtigt at starte ud med, for at få så mange med som muligt, så længe som muligt.
- Træneren bliver i stand til at kunne tilrettelægge et træningspas ud fra et alders- og udviklingsrelateret perspektiv og med fokus på den lange bane.
- Træneren forstår hvordan motivation opstår og hvordan man som træner kan være med til at skabe motivation og derved fastholdelse.
BTDKs mål er desuden, at trænere skal lære at se værdien i at være træner og bliver opmærksom på sin egen motivation og glæde ved trænergerningen, således at vi bliver i stand til at fastholde trænerne i sporten.
> Læs mere om Basistrænerkurset her.
Aktivitetstype
Trænerkursus
Tilmelding
> Tilmelding via bordtennisportalen.
Yderligere information:
-
Region:
Nordsjælland -
Målgruppe:
5 - Trænere, 6 - Klubledere