På DBTU’s årsmøde blev der stillet nogle spørgsmål til træneruddannelsen – gode spørgsmål som jeg rigtigt gerne vil besvare.
Jeg vil i det nedenstående tage udgangspunkt i det spørgsmål som indledte ”debatten” omkring træneruddannelsen og vil så efterfølgende kommer omkring de øvrige spørgsmål. Det første spørgsmål lød nogenlunde således;
”er der inden for bordtennis en holdning til, at trænerkurser ikke er nødvendige, hvis man selv har spillet på et vis plan?”
Det spørgsmål er jeg rigtig glad for – det er en af de holdninger jeg møder forholdsvis ofte, når jeg spørger ind til trænernes uddannelse. Min holdning er, at det at være/have været en dygtig spiller ikke nødvendigvis er ensbetydende med, at personen er en dygtig træner. Der er mange, der klarer overgangen ganske glimrende og rigtigt mange tidligere spillere udfører et stort og rigtigt godt trænerarbejde rundt omkring i klubberne. Det er dog min påstand, at de kan udnytte deres viden om teknik og om spillet endnu bedre, hvis de bliver mere bevidste omkring trænerens rolle som formidle og bestemt også om deres nye ansvar som leder – leder for en gruppe af udøvere.
Et krav til elitespillerne er, at spilleren har stor fokus på teknik og for at være med hvor det er rigtigt sjovt kræver det, at spilleren i forhold til optimering af egen præstation også har kendskab til fysisk træning, taktik og forskellige mentale ”værktøjer” mm. Eliteidrætsudøveren har altså i kraft af egen karriere opbyttet nogle af de kompetencer som en træner bør have, men er det nok?
Team Danmark fremhæver følgende 7 punkter som basiskompetencer hos en træner:
• Fysisk træning
• Teknik
• Taktik og strategi
• Biomekanik og teknologi
• Sportspsykologi og mentale ”værktøjer”
• Coaching og sociale relationer
• Lederskab – herunder menneskelige kvaliteter
Der er ingen tvivl om, at eliteidrætsudøveren i egen karriere har haft fokus på de to-tre første og også som minimum har stiftet bekendtskab med de to næste. Men hvad med de to sidste?
Min påstand er, at udviklingen af de to sidste kompetencer ikke er et krav til en eliteidrætsudøver, javist – nogle besidder det helt naturligt og nogle udvikler det også helt naturligt enten via deres karriere som udøvere eller privat. Men de sidste to kompetencer er ikke noget vi kan forvente, at en eliteidrætsudøver har udviklet via egen karriere. Måske endda tværtimod, da kravene for at opfylde de første 5 og derved opnå de store sportslige resultater naturligvis – for en eliteidrætsudøver, er det primære.
Men hvorfor er det så, at de to sidste kompetencer er nødvendige hos en træner, når vi ikke stiller krav om, at det er kompetencer som vores udøvere skal udvikle? Og hvis en eliteidrætsudøver allerede har udviklet de først fem kompetencer, hvorfor har han så brug for uddannelse?
For at starte med det sidste spørgsmål først, så er nøgleordene ”i forhold til optimering af egen præstation” og det er netop her, at de to spørgsmål hænger uhjælpeligt sammen, for hvis ikke vi kan forvente at eliteudøveren er i besiddelse de to sidste kompetencer, hvordan vi så forvente, at han/hun skal kunne omsætte sin store personlige viden om fysiske træning, teknik, taktik og strategi mm. til også at omhandle, hvad der er bedst for andre. Altså tage hensyn til alder, køn og andre personlige ting som f.eks. sociale relationer, motivation, temperament osv..
Og hvordan kan vi tage det som en selvfølgelighed, at personen blot fordi vedkommende har været eliteidrætsudøver, er i stand til at kommunikere sit budskab på en klar og forståelig måde, når sociale relationer og lederskab ikke er kompetencer vi tidligere har prioriteret. At formidle/kommunikere, er jo ikke alene at i talesætte egen viden, men også i højere grad at formulere et budskab og at formå at tilpasse budskabet, ikke alene til målgruppen, men til det enkelte individ. Træneren skal lære/erfare, at der findes flere forskellige måder at modtage budskaber på, der findes forskellige måder at forstå og lære på og her bliver menneskelige kvaliteter som nærvær og engagement helt afgørende for at forstå de spillere som træneren forventes at udvikle.
Spørgsmålet – hvorfor uddannelse. Det spørgsmål er for mig helt enkelt at besvarer FORDI VI IKKE KAN VÆRE ANDET BEKENDT – vi har som organisation, klubledere, trænere ansvaret for, at vores spillere får en god oplevelse med bordtennis. Vi har ansvaret for at børn og unge stifter bekendtskab med bordtennissporten på en god og ordentlig måde, således at de kommer ud på den anden side uden alvorlige ar på krop eller sjæl. Og sidst men ikke mindst, hvis vi ønsker at udvikle en ny Maze eller Mie Skov så er der ifølge Team Danmark syv punkter, der er afgørende og ifølge Michael Andersen, der er direktør i Team Danmark, er de to mest afgørende forudsætninger trænerafhængige.
• Gode oplevelser med den første træner
• Glæde og lyst til træningen.
LIDT MERE KONKRET OM DBTU’s TRÆNERUDDANNELSE
Kvaliteten og ”den røde tråd” i DBTU’s uddannelsesrækken er for ganske nyligt blev gennemgået og en ny uddannelsesstruktur har set dagens lys. I forbindelse med omlægningen af strukturen blev Poul Sørensen (nuværende dameansvarlig) ansat til at gennemgå alt eksisterende uddannelsesmaterialet og sikre at materialet teknisk var ”up to date”. Efterfølgende har DBTU underviserne været samlet til et modelkursus, hvor de gennemgik den nye uddannelsesstruktur og den teknik som det nye materiale omhandler.
DBTU har i klubtrænerdelen valgt at indarbejde Danmarks Idræts-Forbunds trænerkurserne, således at deltagerne på K3, K4 samt B&U-trænerkurset kan deltage på de af DBTU arrangerede kurser og samtidigt få gennemgået den teori som DIF har vurderet som nødvendigt for trænere på hvad de betegner som DIF niveau 1. Deltagerne vil derfor opleve at der vil være fokus på teori omkring f.eks. idrætsskader, børn og unges udvikling samt idrættens organisering, men i en bordtennis specifik kontekst.
På nuværende tidspunkt udbydes de fire kurser, der udgør klubtrænerdelen nemlig K1-K4. Den bordtennismæssige del af elitetræneruddannelsen er også færdiggjort. Elitetrænerkurserne (K5-K?) er endnu ikke blevet udbudt, årsagen hertil er at ingen endnu har afsluttet klubtrænerdelen, som er adgangsgivende til elitetrænerdelen. At der endnu er lidt uklarhed om, hvordan elitetrænerkurserne helt specifikt skal udbydes, skyldes at DBTU gerne vil tilrettelægge vores kursusrække, så den er tilpasset kravene for DIF træner 2 (niveau 2) uddannelsen og dermed give vores deltager den bedste og hurtigste mulighed for videreuddannelse på diplomtræneruddannelsen (DIF niveau 3) og Idrættens Træner Akademi (DIF niveau 4)
UDDANNELSESARBEJDET I DBTU
Jeg vil benytte lejligheden til at fortælle, at specielt to personer har ydet en kæmpe frivillig indsats i arbejdet omkring den nye uddannelsesstruktur og det efterfølgende arbejde med at få implementeret kurserne i praksis. Søren Andersen og Claus Wandall har været trofaste støtter og har været involveret både som sparringspartner og mere direkte f.eks. i forbindelse med udarbejdelsen af målbeskrivelse for hvert enkelt kursus. Så selvom DBTU i en periode ikke har haft et formelt uddannelsesudvalg, så er der i forbundet frivillige, der gerne giver en hånd med omkring uddannelse. I den forbindelse skal det også nævnes, at vi står overfor et spændende nyt uddannelsessamarbejde, idet JBTU har valgt at nedsætte et uddannelsesudvalg – jeg har store forventninger til dette samarbejde og er sikker på, at den lokal viden som JBTU’s uddannelsesudvalg besidder, kan være til stor gavn, ikke mindes i forhold til den geografiske fordeling af udbudet af kurser.
UDBUDET AF TRÆNERKURSER
Udbudet af specielt træneruddannelsen er afhængigt at efterspørgslen. DBTU udbyder kurser efter ønske og i alle geografiske områder af Danmark, hvor der er efterspørgsel efter træneruddannelse, de to eneste krav er 1) at de nødvendige faciliteter stilles til rådighed af klubberne og 2) at der kan samles minimum 8 deltagere. Nu er efterspørgsel ikke alene geografisk afhængig, men også afhængig af det behov som klubberne giver udtryk for. Derfor kommer der også løbende nye tilbud til f.eks. spotkurset i BT-øvelser som første gang blev udbudt i 2009 og i år udbydes for første gang et spotkurser i kina-træning. Af andre tiltage, der er kommet i stand efter ønsker fra klubberne kan nævnes et kursus i coaching.
Jeg håber, at lysten til uddannelse er blevet skærpet. Kursusoversigten 10/11 er på trapperne men jeg kan løfte sløret og fortælle, at kurset i coaching afholdt af Team Danmarks psykolog Jakob Hansen vil bliver afholdt fredag den 20. august, i forbindelse med uddannelsesweekenden i Brøndby (21-22. august), hvor hele klubtrænerdelen K1, K2, K3 og K4 vil blive udbudt.