Hold-VM skydes i gang

De 54. verdensmesterskaber i bordtennis for hold spilles i Kuala Lumpur. VM individuelt spilles i ulige år og holdmesterskaberne i de lige år.

Kina er favoritter til at vinde titlen både hos herrer og damer, med andre asiatiske nationer som de største konkurrenter.

De danske herrer er i bedste gruppe. Holdet har to debutanter Claus Schou Nielsen, Roskilde og Tobias Rasmussen, Amager. Ankermænd er Jonathan Groth, der har haft en forrygende sæson i den tyske bundesliga og nu er fremme på sin hidtil bedste placering på verdensranglisten som nr. 59. 25-årige Mikkel Hindersson, Virum er alderspræsident.

De 24 bedste hold er inddelt i fire puljer, hvor der spilles alle mod alle. Nr. 1 går direkte i kvartfinalen. Nr. 2 og 3 går videre til afgørende knock out match mod henholdsvis anden 3’er og 2’er om de sidste fire pladser i kvartfinalerne. Nr. 4-6 spiller nedrykningsspil. Danmark er efter verdensranglisten seedet som nummer 17.

Programmet for den indledende pulje i Kuala Lumpur er følgende (dansk tid):
28/2 kl. 06.00: Danmark – Tyskland.
29/2 kl. 03.00: Danmark – Sverige.
29/2 kl. 12.30: Danmark – England.
1/3 kl. 06.00: Danmark – Malaysia.
2/3 kl. 06.00: Danmark – Frankrig.

De danske modstandere med verdensranglisteplacering nævnt først:

Tyskland – seedet nr. 2.
BOLL Timo  9 på vr   35 år
STEGER Bastian  39 på vr, 35 år
FRANZISKA Patrick  43 på vr, 23 år 
FILUS Ruwen, 42 på vr,  28 år
MENGEL Steffen  57 på vr,  27 år
Tyskland har afbud fra en rygskadet europamester Dimitrij Ovtcharov.

Østrig – seedet nr. 7
FEGERL Stefan  23 på vr,  27 år
GARDOS Robert 25 på vr,  37 år
CHEN Weixing 47 på vr. 43 år
HABESOHN Dominik 249 på vr  27 år
SCHLAGER Werner – 43 år , verdensmester i single i 2003

Frankrig – seedet nr. 9
GAUZY Simon 27 på vr,  21 år
LEBESSON Emmanuel 73 på vr,  27 år
BROSSIER Benjamin 92 på vr,  22 år
ROBINOT Quentin 104 på vr,  23 år
FLORE Tristan 106 på vr,  21 år

England – seedet nr. 18
PITCHFORD Liam 64 på vr, 22 år
DRINKHALL Paul 72 på vr, 26 år
BAGGALEY Andrew 155 på vr, 33 år
WALKER Samuel 159 på vr,  20 år

Malaysia – seedet nr. 56 (værter)
Muhd Shakirin IBRAHIM  310 på vr,  30 år
Muhammad Ashraf HAIQAL  393 på vr,  21 år
LEONG Chee Feng, ikke placeret på vr, 18 år
CHOONG Javen  692 på vr: 15
WONG Chun Cheun ikke placeret på vr, 18 år

Jonathan Groth, Roskilde, født 9/11-1992
Nr. 59 på verdensranglisten.
Vandt sølv ved EM i Ostrava 2010 i herredouble sammen med Kasper Sternberg Sjelle.
Vandt i 2010 europamesterskabet i juniordouble sammen med rumæneren Honor Szocs.
Bronze ved ungdoms-EM i herrejunior double med Tobias Stemann Lau i 2009. Det er Groths 6. VM. Debut i Rotterdam i 2011.

Jonathan Groth. Foto: Rémy Gros.

Mikkel Hindersson, Virum, født 29/3-1990
Nr. 251 på verdensranglisten. Bronze ved junior EM i 2006 i herre double med Kasper Sternberg Sjelle. Mikkel spiller sit 7. VM. Debut i Yokohama, Japan i 2009.

Mikkel Hindersson. Foto: Rémy Gros.

Claus Schou Nielsen, Roskilde, født 2/7-1996
VM debutant, nr. 283 på verdensranglisten. I september 2015 vandt Claus ved Belgium Open i 1. runde over svenske Viktor Brodd (nr. 276 på verdensranglisten) med 4-3 i sæt for derefter i 2. runde at vinde med de samme sætcifre over nr. 34 på verdensranglisten Kim Minseok fra Korea.

Claus Schou Nielsen. Foto: Rémy Gros.

Tobias Rasmussen, Amager, født 26/11-1996
VM debutant, nr. 302 på verdensranglisten. Ved Polish Open i oktober 2015 vandt Tobias over verdensranglistens nr. 93 Seiya Kishikawa fra Japan med 4-1 i sæt. Kishikawa nåede kvartfinalen ved OL i London i 2012.

Tobias Rasmussen. Foto: Rémy Gros.

VM-noter

– Kina har vundet flest mesterskaber. Både herrer og damer har vundet 19 gange. Japan har vundet 8 og Sverige og Rumænien har vundet hver fem mesterskaber.
– 99 lande deltager med i alt 670 deltagere
– 81 lande sender damehold med i alt 310 spillere (Danmark deltager ikke med damehold).
– 91 lande sender herrehold med 360 spillere.
– Ældste herrehold: Pakistan – gennemsnitsalder 40,44 år
– Ældste damehold Holland med gennemsnitsalder 35,95 år (3. seedede)
– Yngste herre hold: Forenede arabiske emirater: gennemsnitsalder 15,92 år
– Yngste damehold: Aserbajdjan: gennemsnitsalder 16,26 år
– Vladimir Samsonov, Hviderusland spiller sit 20. VM og bliver den næstmest deltagende spiller efter Jean-Michel Saive, Belgien, der deltog 24 gange i træk siden debuten som 13. årig i 1983, men har stoppet sin kariere i år.
– Malaysia har været værter en gang før i 2000, da Sverige vandt en overraskende sejr på 3-2 over Kina. Seneste gang Sverige vandt en titel.
– Der er kongres i Det internationale forbund ITTF under VM. Den holdes 1. marts. Her skal bl.a. vælges værtsby for VM i 2019. Favorit er Budapest.
– Mest vindende herrespiller er Victor Barna, Ungarn der vandt 22 guldmedaljer. Mest vindende kvinde er Maria Mednyanszky, Ungarn med 18 guldmedaljer.
– På www.ittf.com kan man se alle danske spillere der har deltaget i VM siden 1926 og se placeringerne.
– yngste verdensmestre i single: Deng Yaping, Kina 18 år og Kong Linghui, Kina 19 år.
– Kina har fostret 10 verdensmestre i herre single – alle er højrehåndede.
– Kun tre venstrehåndede er blevet verdensmestre i herre single: Stellan Bengtsson, Sverige 1971, Seiji Ono, Japan 1979 og Jean-Philippe Gatien, Frankrig 1993.
– Victor Barna, Ungarn er mest vindende spiller med 22 guldmedaljer ved VM og Wang Nan, Kina er mest vindende kvindelige spiller med 19 VM og OL guldmedaljer.
 
En dansk VM medalje

Michael Maze vandt i 2005 den eneste danske VM medalje til dato, da han nåede semifnalen efter magiske sejre over Wang Hao, Kina (seedet 2) med 4-0 i 1/8-finalen og med 4-3 i en af de mest spektakulære kampe i VM historien over Hao Shuai, Kina. Maze var bagud 3-0 i sæt og 10-7, men returnerede så en bold liggende på gulvet og vendte kampen til en 4-3 sejr. I semifinalen tabte Maze til Ma Lin, Kina. Siden 2003 har Europa kun vundet to bronzemedaljer ved et VM. Maze i 2005 og Timo Boll, Tyskland i 2011.

Danske placeringer ved VM

Alle danske placeringer kan findes på www.ittf.com. Man går ind i statistics trykker på resultater og sætter Danmark ind. Så kan man få alle danske placeringer.
Michael Maze sørgede for den bedste placering ved VM 2005, da han vandt Danmarks første medalje, bronze i herre single. I 2009 var han i kvartfinalen i herre single, hvor han tabte til Ma Long, Kina.

Tidligere er ingen dansker blevet bedre placeret end mellem de 32 bedste. Det er til gengæld lykkedes for:
August Jørgensen i 1926 i London og i 1928 i Stockholm
Ole Breum i 1928 i Stockholm
Vibeke Madsen i 1949 i Stockholm
Oda Mygind Hansen i 1949 i Stockholm
Gudrun Kahns i 1955 i Utrecht
Einar Lyttik i 1957 i Stockholm
Claus Pedersen 1975 Calcutta og 1979 i Pyonggyang
Michael Maze i 2001 i Osaka
Allan Bentsen i 2005 i Shanghai.

I herredouble er to danske par nået til 1/8 finalen mellem de seksten bedste:
Lars Hauth/Jan Harkamp i 1987 i New Delhi
Allan Bentsen/Kim Høgsberg i 1993 i Göteborg

For hold er bedste resultater en 11. plads i 1969 og i 2008.

Under VM sender ITTFs ITV direkte på 8 kanaler. Gå ind på www.ittf.com og klik videre til itv. På ITTFs website, twitter og facebook bliver der en løbende opdatering. 

Forfatter: Arne Madsen/Carsten Egeholt
Kontaktperson tlf.: 21 70 49 28
Kontaktperson e-mail: arne.madsen@dbtu.dk