Hvem skal være Årets Klub, Årets Leder og have guld- og sølvnåle? Kom med din mening!

Du har nu mulighed for at komme med din mening om, hvem der skal være Årets Klub og Årets Leder, samt hvem der skal modtage BTDK’s guld- og sølvnåle. Det eneste du skal gøre, er at indsende begrundede indstillinger til sølv- og guldnåle, samt begrundede indstillinger til Årets Klub og Årets Leder til martin.lundkvist@bordtennisdanmark.dk senest onsdag den 1. juni 2022. Modtagerne vil blive kåret og hædret ved Bordtennis Danmarks Årsmøde søndag den 12. juni 2022.

Retningslinjer for indstillinger til BTDK’s hædersbevisninger:

Årets leder
Den du indstiller skal med succes have markeret sig igennem et længerevarende engagement i klub, i BTDK-regi eller i en kombination heraf. Personen har med succes i den forgangne sæson gennemført særlige aktiviteter, som har skabt interesse udover et snævert område og er et godt eksempel for andre.

Årets klub
Den klub du indstiller skal med succes have gennemført en enkeltstående aktivitet af særlig karakter og med generel interesse for dansk klubbordtennis. Det kan også være en klub, der med succes har gennemført særlige aktiviteter for en eller flere medlemsgrupper. Eller det kan være en klub, der har et bredt sammensat tilbud af aktiviteter til sine medlemmer, og som herigennem har skabt en velfungerende klub.

Du kan finde tidligere års vindere af Årets Leder og Årets Klub her.

 

Nåle
BTDK’s guldnål og BTDK’s sølvnål kan efter godkendelse af bestyrelsen tildeles personer, der på en eller anden måde har gjort en særlig indsats for dansk bordtennis. Læs retningslinjerne for tildeling af nåle her.

Du kan se tidligere års modtagere af BTDK’s guld- og sølvnåle her.