I en artikel-serie kan du her på hjemmesiden læse om en række personer, som tidligere i deres liv havde bordtennis helt inde på livet.
Hvad blev der af dem? Hvorfor stoppede de? Hvad laver de i dag?
Det er blot nogle af de spørgsmål, som undertegnede har sat sig for at få svar på.
Den næste vi skal møde i serien, er en i sandhed ’giftig’ materiale-spiller, der alt andet end lignede en fortræffelig bordtennisspiler med sin kantede og ranglede fremtoning ved bordet. Jeg havde faktisk allerede kontaktet bordtennis-geniet, da jeg blev opfordret til at finde ud af, hvor den nu 53-årige Kim Kartholm (født 11. september 1961) blev af.
Facts om Kim:
Klubber: Kildeskoven, BTK Rekord (Sverige), Preussen Hameln (Tyskland), Brønshøj og Virum.
Landshold: Kim deltog i VM i 1981 og 1983 samt EM i 1982 og nåede 55 landskampe som senior i perioden 1980-1986. Som ungdomsspiller deltog han på juniorlandsholdet i EM i 1979.
Det stod ikke i kortene, at Kim Kartholm ville blive så god med en bold (og et bat), som han blev.
Kim Kartholm i Roskilde i november 1978.
Hvordan/hvorfor begyndte du på at spille bordtennis?
– Da jeg var 8 år, havde jeg stort set ikke haft kontakt med bolde og det begyndte at blive pinligt, når jeg i skolen ikke kunne klare selv de mest oplagte ”gribere” i rundbold. Noget måtte gøres og jeg meldte mig til ”lagkageturneringen” i den lokale fodboldklub. Jeg gjorde fremskridt og spillede som 13-årig på det bedste hold, var teknisk set god nok, men ikke indstillet på at gå ind i de hårde fysiske nærkampe. Hvad der særligt generede mig var dog, at jeg blev bebrejdet, når jeg ikke præsterede godt nok. Jeg ville hellere dyrke en sportsgren, hvor jeg selv stod til regnskab for mine succeser og fiaskoer. To skolekammerater spillede bordtennis i BTK Kildeskoven og jeg mødte på deres anbefaling op. Efter få uger befandt jeg mig i en holdkamp, hvor jeg var svært overmatchet, men jeg tabte ikke modet. Jeg har senere fået fortalt, at jeg, trods overmagten, allerede der havde en besynderlig evne til at holde bolden på bordet trods ukendskab til skru og ”rundserver”.
Har du familiemedlemmer, der spiller eller har spillet bordtennis?
– Nej, men begge vores børn har også valgt individuelle sportsgrene – min datter kunstskøjteløb og min søn bueskydning.
Hvad har du vundet af titler?
– DM i mixeddouble med Dorte Hauth i 1982 og DM i herredouble med Lars Hauth i 1984. DM i oldboys single i 1997-1999, oldboys double med Lars Hackenberg 1998, 1999 og 2002 samt oldboys hold for Virum 1997, 2000 og 2002.
Jeg vandt ingen titler i udlandet, men sneg mig på medaljeskamlen i herredouble sammen med Lars Hauth i De åbne tjekkiske Mesterskaber i 1983, hvor feltet var mindst lige så stærkt som ved et EM.
Hvad var din bedste oplevelse med bordtennis?
– Jeg synes faktisk, at jeg hovedsageligt har haft gode oplevelser med bordtennis i de 27 år, jeg spillede og med flere gode venskaber i tilgift. Den allerbedste oplevelse er svær at pege på, men vores ”umulige” comeback mod det ellers selvsikre tyske landshold ved VM i 1983, hører bestemt blandt de bedste.
Det er jo også altid en tilfredsstillelse at have ”flyt”, som svenskerne kalder det. At have den rigtige timing, at stå rigtigt hele tiden, at slagene giver sig selv, at alt bare rammer… jeg husker dog kun tre kampe, hvor det varede hele kampen ud.
Kim Kartholm viste allerede i 1979 sine evner som tegner, da han tegnede til Bordtennisbladet. Til højre Kartholm i 1980.
Hvad tror du, at folk bedst husker dig for?
– Måske husker folk mig som en lidt kantet og ikke videre elegant, men halvgiftig materialespiller.
Nogle husker måske, at jeg ved et stævne i Roskilde, som junior, dukkede op af ingenting og slog det halve seniorlandshold – for ganske vist at blive blæst ud af Bjarne Grimstrup i finalen.
En del husker måske, at jeg havde to rigtig gode sæsoner 1982-83, hvor jeg faktisk var mest vindende dansker internationalt. I virkeligheden spillede jeg i disse landskampe med en enorm risiko i mit spil, hvilket sikkert vil overraske mange. Jeg spillede ofte i et tempo, hvor hverken jeg eller modstanderen havde let ved at følge med. Man skulle så tro, at dette gav nogle ”skalpe” og tilsvarende nogle nederlag til dårligere spillere, men faktisk var resultatet, at jeg stort set altid vandt over de spillere jeg burde og tabte til de bedre spillere (med få undtagelser). En af undtagelserne var i føromtalte kamp mod Tyskland, som mange af de lidt ældre nok husker. Ved 4-4 skulle jeg møde Ralf Wosik, der ellers var kendt for at dræbe spillere af min type. Jeg havde en klar svaghed, hvis modstanderen servede kort i min forhånd og efterfølgende angreb samme sted. Første bold: Wosik server kort i min forhånd – jeg får som sædvanlig ikke returneret kort nok – Wosik looper til min forhånd – jeg looper igen, med min antiloop-belægning, fuld hammer, bolden kører/svæver/sejler – Wosik slår et kæmpe hul i luften …. derefter var det ikke så svært. Den bold kan jeg i hvert fald huske!
Hvorfor stoppede du med at spille bordtennis? Savner du bordtennis i din hverdag?
– Det var en rigtig god oplevelse at blive oldboysspiller. Nu kendte jeg alle igen. Imidlertid blev jeg i sæsonen 2001-2002 ramt af en slags metaltræthed. Jeg spillede en hel sæson uden gejst og var nærmest ligeglad, om jeg vandt eller tabte. Så er det tid at stoppe. Og nej, jeg savner ikke bordtennis.
Hvad laver du i dag?
– Jeg kom hurtigt til at savne noget at sætte i stedet for bordtennis – som supplement til mit arbejde som gymnasielærer på Falkonergårdens Gymnasium.
Valget fald på maleriet. Her var også noget at række ud efter, dygtiggøre og fordybe sig i. Jeg har da også opnået en vis anerkendelse i kunstverdenen, som i øvrigt ikke kan sammenlignes med bordtennisverdenen på nogle parametre overhovedet. Nysgerrige er meget velkomne til at besøge www.kartholm.dk
Et af de mange flotte billeder malet af Kim Kartholm, som man kan se på hans hjemmeside.
Kim Kartholm i dag.
Er der nogen, som du godt kunne tænke dig at vide, hvor blev af, så send en mail til undertegnede, der så vil forsøge at finde frem til vedkommende med et interview for øje.
Tidligere artikler i ”Hvor blev de af-serien”:
Bo Holmsgaard (januar 2015). Læs artiklen her
Dorte Hauth (januar 2015). Læs artiklen her
Niels Bjørkbom (februar 2015). Læs artiklen her
Karin Bønke Nielsen (februar 2015). Læs artiklen her