JONATHAN GROTH KLAR TIL OL

Jonathan Groth spillede forrygende mod Simon Gauzy, Frankrig og er nu klar til OL. Foto: Rémy Gros.

“En fantastisk indsats af Jonathan Groth. Han har spillet mere end fremragende og vist en enorm vindermentalitet her i Halmstad. Han har spillet bedre og bedre. I dag var han meget træt og havde ondt i ryggen. Vi havde ikke regnet med, at han skulle vinde 4-0 eller 4-1, fordi der var ikke mere i ham, troede vi – men jeg ved ikke, hvor han fik kræfterne fra i det sidste sæt. Jeg er meget imponeret over hele hans præstatation. Han tabte kun én kamp under turneringen og det var til Aleksey Liventsov, der efterfølgende bad sin danske modstander om en kopi af videoen fra kampen, fordi det var hans bedste kamp til dato”, siger Linus Mernsten, der coachede Groth i Halmstad.

Så er den hjemme – en glad dansk mester, der nu er klar til OL. Foto: Linus Mernsten.

Jonathan Groth vandt sin indledende gruppe med tre sejre, tabte så som nævnt til Liventsov, men i den afgørende ‘knock out’ turnering vandt han over tre spillere, der ligger højere end ham på verdensranglisten. Han er selv nr. 50. Det er imponerende. Inden turneringen i Halmstad hvor 10 spillere kvalificerede sig til OL, var der ikke mange, der havde tippet Groth skulle kunne kvalificere sig til OL ved den europæiske kvalifikationsturnering. Det var forventet, at han kvalificerede sig gennem verdensranglisteplacering. Nu behøver Jonathan Groth ikke gå og vente på verdensranglisten i maj måned, men skal alene vente på en bekræftelse fra Danmarks Idræts Forbund på, at han er udtaget af Olympisk Komité.

At det ikke bare er en selvfølge, er svenske Matilda Ekholm et bevis på. Hun kvalificerede sig i Halmstad for tredje gang til et OL. Hun kvalificerede sig også til både Bejing i 2008 og London i 2012, men blev i begge tilfælde ikke indstillet til deltagelse af den Olympiske Komité i Sverige. “Lad os håbe på, at det sker denne gang”, skrives der på ITTFs hjemmeside.

Se hele Groths kamp mod Gauzy her:

Jonathan Groths vej til OL:
Indledende, pulje 2
Jonathan Groth, Danmark (nr. 25 i Europa og nr. 50 på vr.) – Niagol Stoyanov, Italien (nr. 125 på vr.), 4-2 (11-7, 8-11, 11-4, 7-11, 11-9, 11-4)
Jonathan Groth – Matiss Burgis, Letland (ikke placeret på vr), 4-1 (8-11, 11-5, 11-6, 11-1, 11-0)
Jonathan Groth – Alvaro Robles, Spanien (nr. 117 på vr.), 4-2 (11-7, 7-11, 11-9, 7-11, 14-12 efter 4-8, 11-7)

Gruppe G, kvartfinale (gruppevinderen er OL-klar)
Aleksey Liventsov, Rusland (nr. 54 i Europa og nr. 93 på vr.) – Jonathan Groth, 4-2 (9-11, 11-7, 7-11, 11-8, 11-9, 11-9)

Blå gruppe, 1/16-finale
Jonathan Groth – Mattias Karlsson, Sverige (nr. 15 i Europa og nr. 38 på vr.), 4-1 (6-11, 11-5, 11-3, 11-9, 14-12)
Blå gruppe, 1/8-finale
Jonathan Groth – Adrian Crisan, Rumænien (nr. 41 i Europa og nr. 80 på vr.), 4-1 (11-6, 11-5, 11-5, 14-16, 11-1)
Blå gruppe, kvartfinale
Jonathan Groth – Robert Gardos, Østrig (nr. 18 i Europa og nr. 42 på vr.), 4-3 (3-11, 11-8, 11-5, 7-11, 15-17, 11-8, 11-9)
Det er værd, at bemærke, at Robert Gardos er regerende Europamester for hold med Østrig, han har vundet EM-guld i herredouble samt vundet bronze i single ved EM.

Blå gruppe, semifinale
Jonathan Groth – Benedek Olah, Finland (nr. 76 i Europa og nr. 128 på vr.), 4-1 (11-8, 11-9, 11-4, 6-11, 12-10)
Blå gruppe, finale om en plads ved OL i Rio de Janeiro
Jonathan Groth – Simon Gauzy, Frankrig (nr. 8 i Europa og nr. 23 på vr.), 4-3 (11-2, 11-7, 11-3, 5-11, 9-11, 9-11 efter 5-1, 11-3 efter 0-2)

De kvalificerede europæiske spillere
Dimitrij Ovtcharov, Tyskland
Timo Boll, Tyskland
Panagiotis Gionis, Grækenland
Marcos Freitas, Portugal
Thiago Apollonia, Portugal
Alexander Shibaev, Rusland
Bojan Tokic, Slovenien
Per Gerell, Sverige
Jonathan Groth, Danmark
Emmanuel Lebesson, Frankrig
Kou Lei, Ukraine
Bastian Steger, Tyskland kvalificerede sig, men da der kun er plads to to spillere fra hvert land spillede Kou Lei, Ukraine og Simon Gauzy, Frankrig om pladsen.

Fra lørdag:

Vejen til OL

Blå gruppe, semifinale
Jonathan Groth, Danmark (nr. 25 i Europa og nr. 50 på vr.) – Benedek Olah, Finland (nr. 76 i Europa og nr. 128 på vr.), 4-1 (11-8, 11-9, 11-4, 6-11, 12-10).

Blå gruppe, finale om en plads ved OL i Rio de Janeiro
Jonathan Groth, Danmark (nr. 25 i Europa og nr. 50 på vr.) – Simon Gauzy, Frankrig (nr. 8 i Europa og nr. 23 på vr.), 4-3 (11-2, 11-7, 11-3, 5-11, 9-11, 9-11 efter 5-1, 11-3 efter 0-2)

Hvis du er interesseret i lidt insiderviden, så tikkede der i går en mail ind til undertegenede fra Linus Mernsten, hvor der bl.a. stod: “…Groth fysiska status inte så god. Halvskadad i baklår, höft og rygg. Men skall göra ett försök i morgon. Hårt jobb för fysion”

Finalekampen mod Simon Gauzy set med undertegnedes øjne:
Efter en forrygende start, hvor Groth bragte sig foran med 3-0 i sæt og endda kun tabte sammenlagt 12 bolde, kom franskmanden tilbage i kampen ved at vinde fjerde og femte sæt. I sjette sæt så det ud til, at Groth igen havde kontrol over kampen, da han kom foran med 5-1 og havde to server. Dem tabte han og da Gauzy kom på 5-4 tog Linus Mernsten ‘time out’. Det var dog stadig franskmanden, der vandt pointene og kom foran med 7-5, inden det stod 8-8 og 9-9. Groth tabte begge server og sættet 11-9. I afgørende sæt kom Gauzy på 2-0 endda i Groths to server, men danskeren fik vendt billedet og bragte sig foran med 5-2 ved sidebytte. Det blev også 7-2 altså syv bolde i træk til Groth, inden Gauzy kom på 3-7. Groth fortsatte med det forrygende spil og vandt de næste fire bolde, hvor efter han faldt på knæ tæt på “ringhjørnet”, inden han kunne juble sammen med coach Linus Mernsten – OL-billetten er nu sikret. Stort tillykke herfra!

Fra fredag:

De 56 ikke kvalificerede spillere, der i blandt Jonathan Groth og Tobias Rasmussen er nu i to grupper, hvor der spilles en knockout turnering om de sidste to pladser. Vinderne af hver gruppe er kvalificeret til OL lørdag eftermiddag.

Rød gruppe, 1/16-finale
Emmanuel Lebesson, Frankrig (nr. 26 i Europa og nr. 53 på vr.) – Tobias Rasmussen, Danmark (nr. 148 i Europa og nr. 252 på vr.), 4-1 (11-6, 11-5, 8-11, 11-9, 11-2)
Tobias er dermed ude af OL-kvalifikationen.

Blå gruppe, 1/16-finale
Jonathan Groth, Danmark (nr. 25 i Europa og nr. 50 på vr.) – Mattias Karlsson, Sverige (nr. 15 i Europa og nr. 38 på vr.), 4-1 (6-11, 11-5, 11-3, 11-9, 14-12)
Kampen kunne følges LIVE på laola tv. I internationalt sammenhæng havde de to mødt hinanden fem gange tidligere siden 2009 med fire sejre til Mattias, der vandt deres seneste møde i februar 2015 med 4-3 i sæt ved de åbne østrigske mesterskaber.

Blå gruppe, 1/8-finale
Jonathan Groth, Danmark (nr. 25 i Europa og nr. 50 på vr.) – Adrian Crisan, Rumænien (nr. 41 i Europa og nr. 80 på vr.), 4-1 (11-6, 11-5, 11-5, 14-16, 11-1)

Blå gruppe, kvartfinale
Jonathan Groth, Danmark (nr. 25 i Europa og nr. 50 på vr.) – Robert Gardos, Østrig (nr. 18 i Europa og nr. 42 på vr.), 4-3 (3-11, 11-8, 11-5, 7-11, 15-17, 11-8, 11-9)
Det er værd, at bemærke, at Robert Gardos er regerende Europamester for hold med Østrig, han har vundet EM-guld i herredouble samt vundet bronze i single ved EM.

Fra torsdag:

Gruppe C, kvartfinale (gruppevinderen er OL-klar)
Ahmet Li, Tyrkiet (nr. 17 i Europa og nr. 40 på vr.) – Tobias Rasmussen, Danmark (nr. 252 på vr.), 4-1 (11-13, 11-5, 11-9, 12-10, 11-4).

Gruppe G, kvartfinale (gruppevinderen er OL-klar)
Aleksey Liventsov, Rusland (nr. 54 i Europa og nr. 93 på vr.) – Jonathan Groth, Danmark (nr. 25 i Europa og nr. 50 på vr.), 4-2 (9-11, 11-7, 7-11, 11-8, 11-9, 11-9).
Det blev ikke alle gode gange tre for Groth, der gange tidligere havde mødt russiske Liventsov. Ved EM i 2013 og ved åbne polske mesterskaber i 2009. Begge gange vandt russeren – henholdsvis 3-0 og 4-1 i sæt.

De 56 ikke kvalificerede spillere, der i blandt nu Jonathan Groth og Tobias Rasmussen, bliver inddelt i to grupper, hvor der spilles en knockout turnering om de sidste to pladser. Vinderne af hver gruppe er kvalificeret til OL lørdag eftermiddag.

Fra onsdag:

Han gjorde det squ!

Tobias Rasmussen har netop vundet skæbnekampen i pulje 16 og dermed spillet sig videre i OL-kvalifikationen i Halmstad efter en sand gyser, som kunne følges live på Laola tv. Således var den 19-årige dansker lige som ved senior DM mod både Allan Bentsen (0-3 i sæt) og Jonathan Groth (1-3 i sæt) godt nede i sækken mod bulgarske Golovanov, der havde tre matchbolde i 6. sæt, hvor han førte henholdsvis 10-8 og 12-11. Men Tobias Rasmussen gik uimponeret til værks og spillede agressive servereturer på Golovanovs matchbolde, hvilket altså viste sig at være en god idé.
I 7.- og afgørende sæt kom Golovanov foran med 2-0, men Tobias fortsatte de gode takter fra 6. sæt og kom på 5-2 ved sidebytte, inden han udvidede føringen til 9-4 og endelig 11-5. Nu skal han lige som Jonathan Groth i en 8 mands gruppe, der spilles efter cup-systemet og hvor vinderen er klar til OL.

Se herrernes lodtrækning her

Tobias Rasmussen (tv.) og Jonathan Groth (th.) ser mod stjernerne. De er begge med videre fra de indledende puljer ved OL-kvalifikationen i Halmstad.

Pulje 2
Jonathan Groth, Danmark (nr. 50 på vr.) – Niagol Stoyanov, Italien (nr. 125 på vr.), 4-2 (11-7, 8-11, 11-4, 7-11, 11-9, 11-4)
Jonathan Groth – Matiss Burgis, Letland (ikke placeret på vr), 4-1 (8-11, 11-5, 11-6, 11-1, 11-0)
Jonathan Groth – Alvaro Robles, Spanien (nr. 117 på vr.), 4-2 (11-7, 7-11, 11-9, 7-11, 14-12 efter 4-8, 11-7)
Groth vinder dermed puljen og er videre i turneringen.

Pulje 16
Tan Ruiwu, Kroatien (nr. 89 på vr.) – Tobias Rasmussen, Danmark (nr. 252 på vr.), 4-0 (11-6, 11-9, 11-6, 11-7)
Adam Pattantyus, Ungarn (nr. 81 på vr.) – Tobias Rasmussen, 4-0 (11-8, 11-6, 11-7, 11-6)
Tobias Rasmussen – Stanislav Golovanov, Bulgarien (nr. 220 på vr.). 4-3 (11-5, 8-11, 9-11, 6-11, 11-7, 14-12 efter 8-10 og 11-12, 11-5)
Tobias slutter som nr. 3 i puljen og er videre i turneringen.

Det anses for givet, at Jonathan Groth, dansk mester i herresingle fem år i træk, kvalificerer sig til OL i Rio de Janeiro i august. Men det ville være en kæmpe overraskelse, hvis han kvalificerer sig i denne uge, hvor der spilles om 10 pladser i Halmstad Arena i Sverige. 80 spillere fra Europa kæmper om de 10 pladser, der er tilbage i den europæiske kvote. Den 11. plads er allerede allokeret vinderen fra de europæiske Lege i Baku sidste sommer, hvor vinderen Dmitrij Ovtcharov, Tyskland oveni medaljen fik en af de europæiske pladser i single.

Tirsdag og onsdag startes med at si 16 spillere fra de 80. De resterende 64 spillere spiller i 8 grupper en knockout turnering, hvor de otte vindere kvalificerer sig til Rio. De 16 bedste i Europa er ikke med i den første udskilning, men træder først ind i turneringen torsdag, hvor 8 spillere således bliver klar til Rio torsdag aften.

De 56 ikke kvalificerede spillere bliver inddelt i to grupper hvor der spilles en knockout turnering om de sidste to pladser. Vinderne af hver gruppe er kvalificeret til OL lørdag eftermiddag.

Der spilles om 40 kontinentale pladser med maksimalt to spillere fra hvert land. Når verdensranglisten publiceres i maj (den 10.) udtages der herefter de bedste 22 spillere efter de kvalificerede spillere sig. Da Jonathan Groth således er nr. 32 på den rensede verdensrangliste (med maksimalt 2 fra hvert land) anses det for givet, at han vil få en af disse verdensranglistepladser, hvis han ikke kvalificerer sig i Halmstad, hvor han og den anden danske deltager Tobias Rasmussen har trænet den sidste uge med det svenske og engelske landshold.

Hele toppen af Europa er i Halmstad. Det er en forudsætning for deltagelse i Rio. Timo Boll, Tyskland og Vladimir Samsonov, Hviderusland kæmper for den 6. OL-deltagelse, og begge er favoritter til at tage en af de 10 pladser. Samsonov fylder 40 år dagen efter turneringen slutter, men er still going strong. Jean-Michel Saive, Belgien, Jörgen Persson, Sverige og Zoran Primorac, Kroatien har alle deltaget fra bordtennis fik debut i Seoul 1988, men det er kun Primorac i en alder af 46 år, der kæmper med i Hamstad for at kunne få rekorden på 8 deltagelser ved OL i Rio.

Medens europæerne samles i Halmstad i Sverige, der har taget over med tre ugers varsel, efter ETTU flyttede kvalifikationen fra Istanbul, mødes de bedste asiater i Hong Kong og spiller om 11 pladser. Her spilles  måske om de olympiske medaljer, når de fire kinesere, der topper verdensranglisten spiller om de to pladser Kina maksimalt kan få i single. Spændende om den regerende OL-vinder og dobbelte verdensmester Zhang Jike måske ryger uden for listen. Regerende verdensmester Ma Long fører verdensranglisten foran Fan Zhengdong, Xu Xin og Zhang Jike på fjerdepladsen.

Følg OL-kvalen på www.ettu.org, hvor der streames fra to borde, www.ittf.com og www.dbtu.dk.

Forfatter: Carsten Egeholt/Arne Madsen
Kontaktperson tlf.: (+46) 72 301 4111
Kontaktperson e-mail: arne.madsen@dbtu.dk