På billedet Mie Skov (th.), der præsenteres for reglerne i dysten mod Hjalte.
Den mangedobbelte danske mester og tidligere OL-deltager Mie Skov der sidste år i Versus duellerede med badmintonspiller Mia Blichfeldt i, hvem der var bedst til at spille på et bordtennisbord med badmintonketcher og bordtennisbold, udfordres denne gang af programmets faste duellant Hjalte, der kun har spillet en smule bordtennis i fritidsklubben.
Hjalte spiller med normalt bat, mens Mie Skov ikke får lov til at bruge sit bat. Hun skal efter hver bold skifte remedie. I rækkefølge skal Mie Skov spille med tamburin, pagaj, cd-cover, rivejern, espressokande, madkasse, cykelhjelm, en liter mælk, bog, grydeske, tallerkenplatte, hockeystav og gryde.
Der skal spilles ét sæt først til syv point. Hvem er egentlig bedst under disse forudsætninger?
Se hvordan det gik for Mie Skov i duellen mod Hjalte i “Versus”, der blev sendt lørdag den 16. januar 2021. Klik her (scroll frem til tidskode 34.30), hvor duel nr. 5 starter.
“Versus” handler om, at to hold skal gætte på vinderen i en duel. Hvert program består af seks usædvanlige og ofte vilde dueller, hvor talentfulde folk dyster mod hinanden.
Tidligere har også Sally Maribo, Jonathan Groth, Kasper Sternberg og tre veteranspillere deltaget i dueller i programmet.
I starten af 2021 var Sally Maribo i duel i “Versus”. Læs artiklen her
Læs artiklen fra januar 2020, hvor Mie Skov duellerede med badmintonspiller Mia Blichfeldt her
Jonathan Groth dystede i en opstilling, hvor de tre veteranspillere Svend Erik Ægidius, Vejlby, Gert Jørgensen, Brønshøj og Gert Ellegaard, Greve stod på den anden side af bordet, der var dobbelt størrelse i bredden og nettet et bræt. Læs artiklen her
Læs også artiklen ”Kasper Sternberg i tv-duel”, som blev bragt her på hjemmesiden i september 2015. Klik her