Kære Bordtennisdanmark
Netop hjemvendt fra den 51. olympiske session for unge mellem 20-35 år, tænker jeg at dele nogle af oplevelserne med jer.
Marts 2011:
Ansøgning til deltagelse i den 51. Young Participants Session i Olympia, Grækenland
Til rette vedkommende: For mig har alt vedrørende det olympiske altid haft et magisk skær, men da der næppe bliver en olympisk disciplin i prik/tyr, må jeg nok sande, at jeg aldrig kommer af sted som atlet. Derfor vil det være ganske fantastisk, hvis jeg kan få lov til at repræsentere Danmark. Nu har jeg i hvert fald turde drømme højt!
Maj 2011:
Tilsagn fra DIF/Danmarks Olympiske Komite
Briefing i Idrættens hus v. bla. Niels Holst-Sørensen (æresmedlem i den olympiske komite)
Tøjprøvning og pins/souvenierjagt
25. juni: Afgang og ankomst til Athen. Men helt præcist til hvad…?
På briefingen havde vi fået fgl. at vide:
Det bliver uden tvivl noget af det største I kommer til at opleve nogensinde!
NYD DET!
Forsøg at tale med andre end blot nordboere
Deltag i så mange forskellige aktiviteter som muligt
Vær åbne og nysgerrige!
Meld jer til andet end det I laver hjemme.
Ergo drog jeg af sted uden mit bat. Helt klart fejl nummer 1 ! For ud af de ca. 180 deltagere fra 79 forskellige lande, deltog bla. Hong Kongs nr. 4 (k), Ugandas nr 1 (k), Costa Ricas nr. 1 (m) og Arubas måske eneste potentielle OL deltager (k).
I år fejrer det olympiske akademi 50 års jubilæum for olympiske uddannelse, hvorfor temaet på dette års ungesession var “Olympisme- uddannelse gennem sport”. Det tilhørende motto lyder: “Exellence, Friendship and Respect”. Til det formål havde det Internationale Olympiske Akademi inviteret “hele verden”, for at diskutere hvordan Olympisme bedst udbredes. Efter 2 dage i Athen, hvor der bla. under overværelse af Jaques Rogge var en storslået åbningsceremoni på Pnyxhøjen overfor Akropolis, hvortil vi blev transporteret i 4 store busser med politieskorte, gik turen til Delfi, hvor vi mellem ruinerne bla. hørte om kampen for at finde 50-årige jomfruer der kunne agere som orakler (de unge og kønne stak nemlig af med pilgrimmene). De fleste gik rundt og fotograferede alle med olympiske akkrediteringskort, uden at vide hvem de var, med det håb, at de inden hjemrejse, faktisk vidste hvem det var, de poserede med.
Det Olympiske Akademi ligger på øen Peloponnes, 5 timers kørsel fra Athen og små 2 km fra det Antikke stadion og Olympia by. Det ligger placeret i en dal, og består for uden de hesteskoformede værelseslænger i forskellige niveauer, af en stor løbebane, tennis- basket- og volleyballbaner, auditorium, bibliotek, posthus, spisesale, mm. Alt i alt en hel lille by godt plastret til med palmer, og forsvarligt hegnet ind, så folk udefra ikke kan komme ind.
Hver morgen var der morgenaktiviteter, arrangeret af deltagerne. Danmark bød ind med bumball, hvor alle deltagerne blev udstyret med en velcrovest, til at gribe den tilhørende velcrobold med bagen… Allerede her opstod et af de første dilemmaer. Pierre de Coubertin, de moderne leges stifter, udtalte ordene: “Det vigtigste er ikke at vinde, men at deltage…”, hvilket også falder under olympismens motto, men for mange af de yderst veltrænede nuværende- og tidligere topatleter, kom konkurrence generne frem, og de kastede deres store kroppe ind i alle de venskabelige dyster. For flere, incl. undertegnede, forsvandt noget af sjove, og “legene” kom mere til at dreje sig om at undgå at blive mejet ned. Lad mig sige det sådan: De fastboende førstehjælpsfolk havde 14 travle dage!
Nu er det jo yderst sjældent man bliver inviteret 14 dage sydpå med alt betalt uden at skulle yde noget til gengæld, så akademiet forventede selvfølgelig aktiv deltagelse i forelæsninger og diskussionsgrupper. De fleste dage underholdte professorer fra den olympiske verden med deres syn på en masse forskellige emner, hvor vi deltagere efterfølgende kunne stille spørgsmål. I grupper af 14 skulle vi forberede 2 præsentationer ud fra forskellige spørgsmål. Det interessante i mine øjne var, hvad forskellige lande havde gjort for at udbrede det Olympiske budskab, i form af olympiske dage, uger, skoleprogrammer o.lign.
Men det der gjorde opholdet helt unikt, var muligheden for at høre om de dilemmaer, udfordringer og personlige historier de andre deltagere havde med i bagagen. Vi danskere (3 stk), var nogle af de eneste, der ikke i forvejen var en del af det olympiske. Et stort antal repræsenterede deres respektive lands olympiske komiteer og akademier, var tidligere deltagere ved OL, særligt udvalgte for enestående indsatser i hjemlandet og mange havde været gennem adskillige interviews og tests i konkurrence med op til 150 andre. Jeg selv? Folkeskolelærer ude på bøhlandet. Men nu var vi så samlet der, lige midt hvor det hele startede.
At sige det blev til 14 dage med knald på, er næsten en underdrivelse. For mange stod den på fest og større mængder alkohol til langt ud på morgenen, og kombineret med det meget kompakte program, der også indeholdt art- og danseworkshops, social evenings (hvor hvert land bød ind med noget traditionelt), swimminggala og strandtur, bredte der sig lynhurtigt en rolig vejrtrækningsrytme i hele bussen, på vej tilbage til Athen.
Historier jeg ikke lige glemmer:
Bordtennisspilleren hvis træner havde givet et bat til sin søster, og nægtede at fortælle de andre på holdet hvordan man spillede mod det, og desuden frygtede at eget bat skulle gå i stykker, da det ville være stort set umuligt at skaffe et nyt, da landet ingen udstyrsforretning har
Atletiktræneren der af egen lomme måtte investere i 5 par sko, da ingen på holdet havde råd til at købe selv, og efterfølgende stod i dilemmaet, hvem der skulle havde skoene.
Øboen, hvis land pga. en ny lov ikke kunne få lov til at oprette egen olympisk komite, og derfor var tvunget til at vælge at repræsentere et andet land.
Fyren der havde fået en ny porche, yacht og et hus af sin far, der mente det var ved at være på tide, at sønnen blev gift
Da en judokæmper med tårer i øjnene fortalte, at det heller ikke denne gang, ville lykkes hende at kvalificere sig til 2012, og at det nu for altid ville være slut.
Hockeyspilleren der under 2 OL måtte bo udenfor den olympiske by, fordi han ikke var med på startlisten, men til sidst var med til at vinde bronze
Personlige højdepunkter:
Ankomsten til akademiet. Folk sad helt stille, og bare stirrede ud på alt det smukke
Sekunderne inden jeg åbnede døren til værelset, hvor min roomie ventede. Su-Ann fra Aruuuuuuuuuuuuuba! (ø nord for Venezuela)
Åbningsceremonien i Athen og kransenedlæggelsen ved Pierre de Coubertins mindesøjle, hvor det siges, hans hjerte ligger begravet i en tinæske.
Torch relay (fakkelstafet), hvor den olympiske roer Nathan blot rystede på hovedet og pegede på mig som fakkelbærer, da de store gutter foreslog sig selv.
Morgenløb ned gennem Olympia by i fuldstændig stilhed
Sol-opgangen over Mont Kronos
… og så selvfølgelig… THE NAKED RUN!!! En tradition akademiet ikke er helt stolte af, men hvor deltagerne forcerer hegnet til det antikke stadion midt om natten, og løber den klassiske distance splitter ragende nøgen, uden af vagterne kommer og hilser på!
Tanker:
At De Olympiske idealer ligger meget tæt på hele det tankesæt vores samfund bygger på
Men der ligger, som jeg ser det, noget uforeneligt selvmodsigende i, at “det vigtigste er at være med”, men at man så hylder vinderne
At mange atleter rundt i verden ikke har noget at falde tilbage på, når deres karriere er slut
At kæmpe koncerner med produkter uforenelige med sport kan sponsorere OL
Nu sidder jeg så her med oplevelser, erfaringer og indtryk nok til de næste mange år! Havde aldrig troet jeg skulle danse salsa med en pige fra Sudan, slå Ugandas nr. 1 i bordtennis, få klø af Costa Ricas bedste mandlige spiller, tale med formanden for den Israelske studenterforening, lave sjov med en 150 kg tung læge fra Syrien, træne dryland speedskating med en olympisk medaljetager, diskutere græsk kantinemad med folk fra Bangladesh og Seyshellerne, tale om Freddie Mercury med den første Olympiske artist i verden, løbe nøgen rundt på et antikt stadion og:
De forgange 14 dage har uden tvivl været enestående!
Så har du mod på at tage af sted en gang i fremtiden, følger her et par gode råd: 1) lær på forhånd mandarin-kinesisk, spansk og fransk (flydende naturligvis) 2) få dig et par sydamerikanske hofter 3) lær at drikke 4) … og husk så dit bat!
Tak fordi du læste med
STRIVE FOR EXELLENCE!
Hilsen Nete, Holbæk BTK
Ps. Nu ved jeg hvem der er på de første billeder 🙂
Pps. På www.ioa-sessions.org “young participants”, “2011” ligger små 3800 billeder og desuden et hav af informationer!
Ppps. Håber på at tage til Dortmund i foråret 2012 og heppe på både Uganda, Hong Kong og Costa Rica 🙂