Et indlæg af pressechef i Bordtennis Danmark, Arne Madsen.
Jeg kom fra en forholdsvis jævn karriere som arbejdshest til pludselig at være verdensberømt i Danmark, da vi vandt bronze i herredouble ved OL i Athen, siger Finn Tugwell i dag 17 år efter den store triumf i Athen. En præstation, som var en stor overraskelse for alle, og bragte Danmark på medaljekortet som en af kun 12 nationer, der har vundet de første 100 medaljer i Bordtennis ved OL. Maze og jeg passede godt i sammen i double, men ingen havde forventet at vi kunne opnå medaljer.
Vi lagde jo frygteligt ud og var ved at tabe til næstbedste par fra Congo. Vi var bagud 0-2 og tabte knebent 4-2. Herefter gik det bedre og lige pludselig var vi i kvartfinalen efter 4-0 over østrigerne Karl Jindrak og Werner Schlager, der blev europamestre i Aarhus året efter. Vi var klart undertippet og formentlig også undervurderet af svenskerne i i kvartfinalen, men Jørgen Persson og Jan-Owe Waldner spillede mere som to individualister end et par, men med lidt held fik vi hevet en 4-1 sejr hjem. I semifinalen spillede vi vel vores bedste kamp mod Ma Lin og Chen Qi, fra Kina og var ved 2-2 foran 9-6. Vi fik lukket Ma Lin helt ned, men Chen Qi reddede kineserne der vandt 13-11 13-11 i de to sidste sæt.
Kampen om bronzemedaljen lignede et walk over , da vi førte 2-0 og 10-6 , men kort efter stod det 2-2 i sæt. Vi var i stor krise og mente begge, at den anden bar skylden for udviklingen. Heldigvis fik vi hanket op i os selv og vandt det femte sæt 11-9. Det var stort at stå på medaljeskamlen og modtage medaljer. Vi var dog ikke klar over, hvor stort det var hjemme. Det var før de sociale medier blev store, og vi nød sejren og det gode vejr i en uges tid efter medaljerne. Vi havde besøg af den kongelige familie og var til reception hos regenten på Dannebrog. Vi fornemmede en vis popularitet , men det var først, da vi kom hjem, vi oplevede hvor populære vi var.
Det århusianske Band Sticky havde et halvt år forinden lavet en melodi der hed, Hvor er du Finn Tugwell som en spøg, og den havde P3 værten Ulrik Jensen fundet frem. Den blev det mest spillede nummer i den uge, hvor vi spillede i Athen.
Vi debuterede i double i Sidney 2000, hvor vi nåede mellem de sidste seksten. Vi var derfor klar over i Athen, hvor stort et OL er og hvor fantastisk et OL er. I Sidney boede vi i håndboldpigernes baghave i interimistiske barakker, men havde fælles opholdsrum med håndboldpigerne. De kaldte os Ping og Pong, men vi var ikke populære, da vi afbrød deres videooptagelser af kommende modstander, for at se et andet tv-program. Det var dog utilsigtet, og det troede de vist på til sidst.
OL i Athen var højdepunktet i min karriere, og det var på det tidspunkt, jeg følte , at de mange 12 timers ture med nattoget til klubkampe i Tyskland , havde været det hele værd. OL medaljen står som højdepunktet, selv om vi 00érne havde fede tider i dansk bordtennis. Det startede jo i Bremen i 2000, hvor vi vandt bronze i holdturneringen, og det fortsatte jo i året efter OL medaljerne med europamesterskaberne i Århus. Her havde vi matchbold imod os i første kamp, men endte med at vinde mesterskabet, og jeg vandt alle mine kampe i holdturneringen. I samme år vandt Maze VM medalje, og de store tider fortsatte til 2009, hvor vi vandt sølv i holdturneringen ved EM, og Maze vandt herre single. Det var fedt at være med til.
Finn Tugwell kan dog godt ærgre sig lidt over, at det ikke blev til så meget herre double efter OL. Maze havde problemer med skader og skulle spares, og derfor ikke stillede op i double. På den anden side er Finn også realistisk, at han ikke tror Maze og han havde vundet medaljer i Athen, hvis ikke Maze have tabt til Leung fra Hong Kong. I så fald havde han ikke haft det overskud og koncentration til at spille double.
Finn Tugwell startede som 8- årig i Sisu/MBK, fortsatte til Viby, Hørning hvor han vandt tre holdmesterskaber, videre til Tyskland, hvor han spillede i Leer Eintracht, Würzburg, Frickenhausen og Offenburg inden han sluttede udlandstilværelsen med fire år i Bordeaux i Frankrig. Herefter gik turen hjem til Roskilde og Champions League projektet. Nu spiller han som 45-årig i 1. division og er coach.
Det er blevet til fire danske mesterskaber i single, 11 i herre double og 12 holdmesterskaber.
Finn Tugwell kan se tilbage på en stor karriere, der endte med OL medalje og Europamesterskab. Som han siger, så længe bolden er rund kan alting ske, eller som han citerer legenden Jan-Owe Waldner, for at have sagt : Når Finn kan vinde medalje ved OL, kan alt ske.