Turneringen var vældig godt arrangeret og de eksterne betingelser var fremragende.
Vi stillede med Jonathan Groth, Kasper Sternberg Sjelle, Claus Schou Nielsen, Mikkel Hindersson og Michael Maze (kun individuelt).
Tidligere på sæsonen havde alle præsteret godt i de indledende turneringer, og alle (undtagen Maze) havde vundet over betydeligt højere rangerede spillere. Desværre tillader Bundesliga-programmet ikke, at vi kunne forberede os sammen som ønsket før et mesterskab. Forberedelserne bestod af en fysisk forberedelseslejr i juli og yderligere en uges træningslejr. Derefter deltog vi i Tjekkiet Open og Østrig Open. Ugen inden samledes EM spillerne, undtaget Groth, i Slagelse til den sidste finafpudsning.
Baseret på disse forudsætninger forløb forberedelserne helt ok, og alle var i god form ved afrejse.
Hold
Resultaterne er nu kendte, og følgende er værd at bemærke:
Vi spillede ligesom sidste år seks kampe. Vi vandt også denne gang fem kampe og tabte én og ligesom sidste år var det den forkerte kamp, vi tabte…
Italien var på dagen for stærk på trods af at Jonathan imponerende med to sejre mod højere rangerede spillere. Desuden havde Claus debut, da Kaspers skulder ikke var helt i orden. Ingen nem kamp i en debut, så intet at udsætte på Claus, der i sin første kamp ikke kunne finde timing og rytme. Mikkel gjorde, hvad han kunne, men Stoyanov og Bobocica var begge bedre på dagen.
Ærgerligt at tabe, men det var vigtigt at lade op til kampen om 21. pladsen, som kan vise sig værdifuld i næste års Europa League.
Stærkt af drengene at vinde de to efterfølgende kampe efter den skuffende kamp mod Italien.
I kampene fungerede holdet fint med god energi og god opbakning fra bænken. Her skal vi være i top.
Det skal nævnes, at Jonathan er blevet et niveau bedre. Stabil og fokuseret spillede han gennem hele turneringen, og forblev ubesejret! Hatten af for det!
Ellers kan det konkluderes, at alle deltagende hold kan spille, og der er ingen lette kampe længere. Bare kig på resultaterne, hvor man kan se en masse overraskelser.
Denne gang vandt holdet, der træner mest. Østrigs yderst professionelle hold gjorde det virkelig godt og havde de små marginaler med sig, som du skal have for at vinde en titel. Østrig var kun ét sæt fra at rykke ned i det indledende gruppespil…
Tyskland havde den bedste spiller, men det var ikke nok denne gang. Men man må blive imponeret af Ovtcharovs evne til altid at toppe i kampene, selv hvis han mange gange er i vanskeligheder.
Holdturneringen er fysisk meget krævende for spillerne. Man kan sige, at efter at have spillet i holdturneringen er alle spillere meget slidte eller småskadede. Alle spillere og trænere glæder sig derfor over, at holdturneringen fremover bliver adskilt fra den individuelle turnering, så niveauet på spillet ikke falder for meget hen mod slutningen på en turnering.
Individuelt
Den første dags kvalifikationskampe bød på en masse overraskelser, hvilket er naturligt efter en lang holdturnering.
Jonathan vandt sin pulje ved i den sidste puljekamp at vinde over den stærke russer Burov med imponerende 3-0. Det var Groth’s 13. sejr på stribe.
I første runde mødte Groth den seedede tysker Mengel. Groth havde vundet over Mengel i Bundesligaen ugen før, så det var en revanchesyg Mengel, der stod på den anden side af bordet. De to første sæt spillede Jonathan på toppen af sin formåen og vandt klart.
Mengel åd sig ind i kampen, men Jonathan stod til sidst som sejrherre efter at have været spilførende gennem hele kampen. Mengel konstaterede efterfølgende, at Jonathan havde spillet bedre end han forventede, og at det undertiden føltes som at møde Xu Xin…
1/16-finale mod den græske defensivspiller Gionis. Groth har vundet én gang før vundet over Gionis, og det kunne han have gjort denne gang også. Efter en lidt afventende start spillede Groth sig op og havde både føringer og muligheder. Sætbold til 3-1 i sæt, da Gionis havde heldet på sin side. Desto længere kampen varede desto langsommere blev Jonathans arm og ben. Det sluttede med et 2-4 nederlag og med 14-1 i kampscore for Groth, der spillede sig hidtil bedste EM.
Jonathan Groth. Foto: Rémy Gros.
Mikkel vinder over den gode italiener Mutti, der vinder over Wang Zeng Yi, som Mikkel taber til. Wang går videre med bedste sætscore.
Mikkel spiller en taktisk god kamp mod Mutti. Mikkel spillede et stabilt EM, hvor han konstant leverede, hvad han kunne for dagen.
Mikkel Hindersson. Foto: Rémy Gros.
Maze skulle i sit internationale comeback møde Karakasevic i den første kamp i puljen, som alle regnede for at være den stærkeste i kvalifikationen. Maze, der altid har haft problemer mod Karakasevic gjorde, hvad få troede han kunne: Han slagtede serberen fuldstændigt. Utrolig imponerende kamp.
Efterfølgende fik Michael også erfaret at mange spillere i dag kan ramme et højt niveau. Han tabte med 3-1 til en stærkt spillende Rech Daldosso. Der var stadig en chance for at gå videre. Med en sejr på 3-0 i sidste puljekamp ville Maze gå videre. Polske Zatowka vandt første sæt 11-8 mod Maze, der ellers førte med 8-5. Desværre hjalp det ikke Maze, at han vandt de tre næste sæt, da Karakasevic missede to matchbolde på nabobordet. Zatowka blev puljevinder på bolde. Dog viste Maze, at med de 10 måneder der er tilbage frem mod OL i Rio, så er det op til ham selv om han vil være med til at slås om medaljerne.
Efter at have set hans comeback er jeg overbevist om, at han kan.
Michael Maze. Foto: Rémy Gros.
Claus kom bedre med i single. Men tabte tætte kampe. Hvis Claus tager informationen som han fik med sig hjem på den rigtige måde, så skal sejrene ved store mesterskaber også nok komme.
Spillemæssigt gjorde Claus det godt mod polske Dyjas, hvor han havde matchbold. Hvis Claus kan blive mere stabil på forskellige områder, så bliver han en spiller, man skal regne med i fremtiden.
Claus Schou Nielsen.
Kasper Sternberg Sjelle havde ikke noget vellykket EM. Problemer med en skulder og nogle tætte nederlag gjorde, at selvtilliden forsvandt. Vigtigt for Kasper at analysere kampene på en god måde og derefter træffe gode beslutninger for fremtiden.
Kasper Sternberg Sjelle. Foto: Rémy Gros.
Marginalerne er små
Svenske Pär Gerell vandt bronze i single efter en virkelig stærk indsats. Men han havde matchbold imod ham i første runde mod Tromer fra Holland. Det symboliserer, at du er nødt til at overleve den første dag og derefter udnytte de chancer, der opstår undervejs.
Rækken er, som jeg skrev meget jævnbyrdig. For en ung europæisk spiller med stor vilje og beslutsomhed er vejen til medaljer åben, hvis man bestemmer sig for at arbejdet hårdt mod målet gennem en årrække.
Europamester blev som forventet, den bedste spiller denne gang. Dimitri Ovtcharov var simpelthen i en klasse for sig selv i løbet af dette EM. God både fysisk og mentalt gennem hele EM. Omhyggelig i alt, hvad han gør. Intet er overladt til tilfældighederne. En værdig mester!
Generelt for det danske hold er, at vi skal blive mere præcise i detaljerne samt at vi skal blive bedre til at håndtere besværligheder.
Det er også vigtigt, at spillerne lærer at tage det fulde ansvar for sig selv og deres sport. Her er vi blevet lidt bedre, men vi har nogle niveauer endnu.
Så er der naturligvis en række individuelle feedback efter et mesterskab. Detaljer som har fungeret og detaljer som skal forbedres. Dette arbejde er jeg og spillerne i færd med at evaluere.
Næste mesterskab er VM i Malaysia i februar 2016. Der spilles kun holdturnering, og hvis vi kan beholde (gerne forbedre) ranglisteplaceringerne, så har vi mulighed for at spille med i A-gruppen, som det ser ud lige nu. Når det kun er holdturnering, kommer der nogle yderligere parametre til, hvad der gælder for at blive udtaget.
Vi mener, at vi kan se frem til et godt resultat ved VM, så det ser vi frem til allerede nu!
Per aspera ad astra!
Linus Mernsten