På billedet Lars Hauth mod Mikael Appelgren ved veteran-VM 2012 i Stockholm.
DBTU’s pressechef Arne Madsen har været en tur ned af “Memory Lane”. Om få dage er han tilbage i den hal, hvor det danske herrelandshold for 31 år siden stod for den store sensation ved VM. Her kommer hans tilbageblik:
Da Danmark fik sit første store come-back
Den 28. april starter verdensmesterskaberne for hold i Tokyo i Yoyogi stadium, svømmehallen fra OL i 1964.
For 31. år siden stod mesterskaberne i den samme hal, og her skabte Danmark en af de helt store overraskelser i holdturneringen, da de danske herrer den 2. maj 1983 klarede sig fri af nedrykning ved sensationelt at besejre Vesttyskland 5-4 efter at have været bagud 0-4 i den afgørende kamp, og herved lagde kimen til en national dansk bevidsthed inden for bordtennissporten.
Det var det første af flere senere store come backs i dansk bordtennis historie. De fleste husker landsholdets come-back i finalen ved Europamesterskaberne i Århus i 2005, hvor Danmark var nede 0-2 og 1 .sæt i tredje kamp i finalen mod Østrig, men som endte i 3-2 sejr og EM guld, samt Michael Maze’s legendariske ophentning af 0-3 og 7-10 i kvartfinalen ved VM i Shanghai den 5. maj 2005 til 4-3 og Danmarks første og foreløbig eneste VM medalje.
Den 2. maj 1983 kl 18.00 startede nedrykningsspillet i Yoyogi stadium. Danmark havde tabt alle kampe indtil da. Det var blevet fire gange 0-5 mod Ungarn, Japan, Nordkorea, og England, 1-5 mod Polen og 2-5 mod Rusland og Italien. Tyskland manglede en enkelt bold i at nå kvartfinalen, men tabte 4-5 til Frankrig efter sejre over USA og Jugoslavien.
Det danske hold bestod af Claus Pedersen, Lars Hauth og Kim Kartholm, medens en dengang ung Jan Harkamp sad på bænken i sin VM debut. Coach var Ove Christensen.
Sådan gik det til:
Kim Kartholm, som var en fantastisk matchspoiler med sit forfærdelige materialebat med forskellige belægninger i samme farve, lagde ud med at tabe til Peter Stellwag 18-21 18-21. Det blev 2-0 da Claus Pedersen tabte til Ralf Wosik med 21-17 19-21 16-21.
Lars Hauth servede strålende og vandt en masse points på egne server, men tabte endnu flere i Georg Böhms server og 19-21 17-21 og dermed 0-3.
Claus Pedersen var ikke med i første sæt mod Peter Stellwag, som blev tabt 12-21. I andet sæt førte han 16-9, men tabte 22-20. Stilling 0-4.
Det lignede da også en afgørelse, da Kim Kartholm tabte første sæt i 5. kamp med 13-21 og kom bagud med 8-13 i andet sæt mod Georg Böhm. Tyskeren mistede momentum, og Kartholm trippede langsomt ind i kampen og vandt andet sæt 21-16 og et fantastisk spændende tredje sæt med 21-19. Stilling 1-4.
Lars Hauth reducerede til 2-4, da han slog Ralf Wosik efter en opvisning i serv og angreb 22-20, 21-17, og nu skete der et af de voldsomt inciterende psykologiske skred, der ind imellem kan ses i topsport, når det er bedst. Tyskerne blev nervøse og danskerne sejrede morgenluft. Den mentale styrke tippede over til danskernes fordel.
Da det endelig gjaldt spillede Claus Pedersen sin bedste kamp ved VM og slog Georg Böhm. Tyskeren vandt første sæt 21-19, Claus vandt andet 21-16 og holdt hovedet koldt. Til gengæld gik tyskeren helt i nerver og afsluttede kampen med to gange at serve i nettet til dansk sejr 21-14.
Lars Hauth udlignede til 4-4, da han spillede en af karrierens flotteste kampe og slog Peter Stellwag med 21-15 17-21 21-13. Det var dog med bidende negle, at danske tilskuere så Hauth sætte en føring i andet sæt på 14-5 over styr til 17-21. Lars blev distraheret af de indfløjne tilskuerne til nabokampen mellem Nord- og Sydkorea i den grad skabte en sådan larm, at han mistede koncentrationen. Da han kom ud til den danske bænk i pausen mellem andet og tredje sæt, var det med ordene: “De satans kommunister”. Herefter returnerede han til bordet og fortsatte helt vildt imponerende det fantastiske spil og vandt afgørende sæt klart 21-13.
Stillingen var nu 4-4. Der var gået 3½ time siden kampens start. Alle øvrige kampe i Yoyogi stadium var færdigspillet. Kim Kartholm kom med sin karakteristiske småtrippen til bordet. Han lignede allerede dengang mere en gymnasielærer end en bordtennisspiller. Tyske Ralf Wosik fik massage. Han var grøn i ansigtet af nerver. Kartholm snurrede battet og Wosik sendte skiftevis bolden i bunden af nettet eller en halv meter ud over bordkanten. Dansk sejr 21-19 21-17 og en endelig sejr på 5-4 efter mere end 4 timers kamp. Danmark blev i 1. kategori og Tyskland måtte for første og indtil videre eneste gang ned i 2. division.
Kim Kartholm (tv.) og Lars Hauth (th.) vandt begge to kampe og Claus Pedersen én i den mindeværdige landskamp mod Vesttyskland ved VM i Tokyo i 1983.
Fantastisk kamp og fantastisk oplevelse. Den 2. maj 1983 var en af de store dage i dansk bordtennis. Vi er nogle, der kipper med flaget 2. maj og tænker på de danske helte Pedersen, Hauth, Kartholm, Harkamp og Christensen.
Nu vender vi tilbage i Yoyogi stadium igen 31 år efter. Det kan og skal blive stort.
Fra mesterskaberne i 1983 huskes i øvrigt:
– Kina vandt alt bortset fra herre double hvor Dragutin Surbek og Zoran Kalinic, Jugoslavien vandt.
– Kina tabte kun to af 74 enkeltkampe i holdturneringen.
– Guo Yuehua vandt herre single ved at slå Cai Zhenhua i finalen. Cai har senere taget revanche. Han er nu vicesportsminister i Kina, formand for bordtennis, badminton og fodbold.
– England nåede semifinalen i holdturnering med en 15-årig Carl Prean som den store spiller. Briterne har ikke været i nærheden siden.
– På kongressen blev besluttet, at battets belægninger i fremtiden skulle være sort og rødt, og kampen mod materialespillerne vandt en stor sejr.
– Man talte om at forbyde gemmeserver. Modstanderen skulle kunne se serven. Det spørgsmål er endnu ikke løst 31 år efter.
Artikel i Bordtennisbladet i juni 1983. Læs første del her
Artikel i Bordtennisbladet i juni 1983. Læs anden del her