Det er lidt af et syn, der møder DBTU’s udsendte på denne helt almindelige træningsaften i maj i Københavns BTK, der holder til i Remisen på Østerbro.
Det er tirsdag, klokken er 19.15, og der bliver spillet på samtlige 12 borde i den store træningshal med de limegrønne vægge, hvor man i gamle dage opmagasinerede sporvogne, når der ikke var brug for dem i driften. Remisen på Østerbro blev opført i 1901 ved indførelse af elektrisk drift og blev lukket i 1964 i forbindelse med nedlæggelse af linje 15.
På de 8 borde længst væk fra indgangen er det eliten, der træner hårdt under ledelse af Rasmus Jespersen. Det er sidst i passet, og jeg kan se, at der spilles benarbejde over hele linjen, hvilket giver mange boldberøringer og god dynamik i hallen. Der er ingen, der ”snyder” hinanden – alle ved, hvor bolden kommer, og så er det ellers bare med at flytte stængerne i højt tempo.
Men det er sådan set slet ikke denne sveddryppende træning, som har fanget min interesse – den er jeg så vant til. Det er der i mod de mange andre personer, som denne aften har fundet vej til Remisen. Det er nemlig en broget flok af voksne sekunda-spillere, som jeg får øje på, da jeg lader blikket falde på de fire første borde.
Ud over et par spillere fra Københavns BTK, som jeg kender fra diverse veteran-VM og EM’er, så er det spillere med næsten hver deres nationalitet, der har indtaget bordene, mens der står yderligere 10 spillere med meget forskelligt udseende på spring og venter på, at eliten får spillet den sidste bold, så de kan hamstre et bord.
Plads til alle
Det ser unægtelig ud til, at der er plads til alle uanset, hvem man er eller hvor man kommer fra. Jeg spørger lidt til de mange spillere med forskellig nationalitet, og med god hjælp fra Ruth får jeg arrangeret, at jeg på skift kan tale med udlændingene for at blive lidt klogere på, hvorfor de spiller bordtennis i det indre København denne tirsdag aften.
Fransk vietnameser
Første person der tager plads foran mig til et lyn-interview er 21-årige Tinh-Suong Nguyen (udtalen klarer du selv). Hun kommer fra Paris, hvor hendes vietnamesiske far mødte hendes franske mor. Tinh-Suong Nguyen startede sidste år med at studere medicin og studerer nu mikrobiologi på universitetet i Paris, der er partner med Københavns Universitet, hvilket gav hende mulighed for at studere i København, hvor hun arbejder i et trainee-forløb i et laboratorium.
Tinh-Suong Nguyen kom til Danmark i januar 2014 og skal være her i seks måneder. Hun begyndte med at spille bordtennis som 11-årig i Paris, hvor hun trænede et par gange om ugen. Nu bor hun på Amager, hvilket hun er ganske godt tilfreds med. ”Jeg elsker at spille, og vil gerne holde mit niveau, mens jeg er i Danmark”, siger hun.
Samba i indre by
Den næste person, der sætter sig i stolen overfor mig, er brasilianeren Lukas Alexandra på 25 år. ”Jeg spillede meget bordtennis i Brasilien, da jeg var 16-19 år, og det var også i Brasilien, at jeg som 18-årig mødte min hustru, men da jeg begyndte at tjene gode penge på mit job, flyttede vi til USA”, fortæller Lukas, der boede i Washington DC, da han fik muligheden for at rejse til Danmark for at lede en afdeling af Preadly, som arbejder med at gøre det lettere at navigere på websites og blogs.
”Jeg kunne godt lide USA, men alligevel ikke så meget, så derfor tog jeg chancen”, siger Lukas, der havde læst om danskernes livskvalitet, som tiltalte ham.
”Jeg skulle lave noget for ikke at blive for fed, og det var på google, at jeg fandt Københavns BTK”, forklarer Lukas, der spiller med almindelig fatning, mens hustruen Tais Pinheiro spiller med penskaftfatning, hvilket langt størstedelen af Brasiliens ca. 15.000 spillere gør. Lukas afslører, at han godt kunne tænke sig at spille på et hold i Danmark. I så fald vil det blive første gang uden for Brasilien.
Lukas Alexandra kom i første omgang alene til Danmark den 5. januar 2014, hvor han brugte en del tid på at komme på plads i en lejlighed, inden hustruen ankom i april.
Både Lukas og Tais Pinheiro nyder at være i Danmark. ”Vi vil bo her så længe firmaet vil betale”, siger Lukas med et smil så stort, at selv Ronaldinho ville være misundelig.
Fra venstre er det Veselin Kolev (Bulgarien), Yifan Shan Nanking (Kina), Lukas Alexandra (Brasilien), Tinh-Suong Nguyen (Vietnam/Frankrig), Frodi Fridason Jensen (Færøerne) og Tom Dong (Kina). Tyske Miriam Holm var desværre smuttet, da billedet blev taget.
Kineser fra Australien
Tom Dong på 58 år er mit næste offer. Han har intet med den bordtennisglade familie Dong fra Ballerup at gøre eller Dong Energy for den sags skyld.
Tom Dong eller Huagang, som han egentlig hedder, er kineser. Han boede fire år i Australien, hvor de havde så svært ved at udtale hans navn, at han for nemhedens skyld kaldte sig Tom Dong. I Australien spillede Tom Dong bordtennis i sin fritid. I 2012 kom han til Danmark for at starte et nyt VISA-firma med tilknytning til den kinesiske ambassade. Han havde ikke tid til at spille bordtennis, og derfor startede han først i december 2013, da han mødte Liu Mao i Virum. I dag spiller Tom Dong med europæisk fatning, men i sine unge år i Kina spillede han med penskaftfatning.
”I den kinesiske mellemskole var der ikke meget sjov i livet”, fortæller Tom Dong, og fortsætter: ”Alle spillede bordtennis, fordi det var billigt. Boldene var billige, og vi havde ikke råd til en basketkurv. Vi spillede hver dag efter skoletid på cement borde”.
For sundhedens skyld
”Der er ingen kropskontakt, man kan træne alle muskler i kroppen med bordtennis og tilmed træne sit syn. Efter at have spillet bordtennis er det blevet bedre med mine øjne”, siger Tom Dong, der også peger på, at bordtennis er en sikker sport, hvor man ikke bliver så let skadet, hvilket han sætter stor pris på nu, hvor han er blevet ældre.
”Bordtennis er den bedste sport for mig. Jeg holder vældig meget af at spille og spiller derfor to gange om ugen”, siger Tom Dong. Han skal være i Danmark frem til 2016, men håber allerede nu på, at han kan blive lidt længere.
Lærer der lærer fra sig
Det er blevet tid til at hilse på 37-årige Yifan Shan Nanking fra Kina, der arbejder som lærer på CBS, hvor hun underviser i kinesisk. Hun kom til Danmark i november 2012 og har en kontrakt, der udløber i 2015, men hun vil gerne blive i Danmark, så længe som muligt.
Yifan, der er penholder, har spillet bordtennis siden hun kunne gå. Da hun var 6 år, blev hun meldt ind i en klub.
Yifan fandt Københavns BTK på nettet. Hun cykler to gange om ugen de 20 minutter til træningen på Østerbro fra bopælen på Frederiksberg. ”Jeg lærer mange at kende og får venner her”, siger hun.
Tyske Miriam
20-årige Miriam Holm fra Hamburg er også til træning denne tirsdag. Hun spiller med på eliteholdet to gange om ugen, hvor man ofte kan høre hende tale tysk med sin landsmand Marc Tell Klein, der fungerer som hjælpetræner. Miriam har en dansk far, der bor i Neumünster. Hun har spillet i både Verbandsliga, Oberliga og Regionalliga i Tyskland, hvor hun studerer sociologi i Hamburg. Miriam har været i Danmark siden februar, og skal hjem til juli. Hun bor nu tæt på Fields, og er glad for at træne med i København.
Veselin kom forbi
”Jamen, skal jeg også tale med journalisten – jeg er her jo bare på messe”. Ordene kommer fra Veselin Kolev fra Sofia i Bulgarien. Han er 48 år og elsker at spille bordtennis. Derfor havde han også gjort sit hjemarbejde med at finde en bordtennisklub i Danmark, inden han rejste på messe i fire dage. ”Jeg arbejder som teknisk mekanisk ingeniør i et farmaceutisk firma ved navn Soharma”, fortæller Veselin med titlen: Dipl. Eng. Technical Department Manager Ampoule Unit.
Han rejser rundt i Europa fire-fem gange om året, og vil naturligvis ikke undvære sin elskede sport så længe af gangen. Derfor havde han også via google fundet frem til Remisen, som ikke er så langt fra Grand Hotel, hvor han havde indkvarteret sig. I Sofia træner han tre-fire gange om ugen og spiller en masse turneringer. ”Man kan jo spille bordtennis – også når man er 70 år”, siger han, og ligner en, der har tænkt sig at afprøve dette på sig selv.
Færøsk tirsdagstræner
Det er 22-årige Frodi Fridason Jensen fra Færøerne, der er tirsdagstræner for sekunda-spillerne. Han studerer medicin på Københavns Universitet.
Frodi var et år på Tjele Efterskole i 2008-2009. Han en nykåret færøsk mester i herresingle fra april 2014, og har deltaget ved det individuelle VM i Rotterdam i 2011, ved hold-VM i Dortmund og ved det individuelle VM i Paris i 2013. Frodi træner to gange om ugen på Rasmus Jespersens træningshold. Han har boet i København siden august 2013 og startede på Universitetet sidst i januar 2014. Frodi forventer at skulle være i Danmark de næste 10-11 år.
Russisk gift
På denne måde blev vi lidt klogere på nogle af de mange udenlandske spillere, der spiller bordtennis i Københavns BTK, som favner bredt. Der må herske en multikulturel stemning i omklædningsrummet, hvor man også skal være godt klædt på sprogmæssigt, hvis man skal kunne følge med.
Og så er vi jo kun en brøkdel igennem de mange spillere af anden nationalitet end dansk, som klubben råder over, for naturligvis er der også: Mao Liu (Kina), der træner klubbens C-ungdomsspillere, Natalia Thomsen (tidl. Mikaylova) fra Rusland, der har vundet hold-DM med Københavns BTK. Det var også i klubben, at hun mødte sit livs kærlighed Ronni Thomsen, som hun nu er gift med.
Mange andre spillere i klubben har navne, der vidner om, at de kommer fra et andet land end Danmark. Jeg har ladet mig fortælle, at jeg bl.a. kunne have mødt Zeng Ming Xie (Kina), Mauricio Nicastro (Argentina), Oleg Gavryushenko (Rusland), tyskerne Christiane Büscher og Oliver Nehrhaupt samt et par svenskere.