En af verdens bedste defensivspillere Wang Yang har som bekendt netop været på træningsbesøg i Danmark. Hvordan er det nu lige med de der deffere?
Indrømmet, jeg er dybt fascineret af de klassiske defensivspillere. At se en spiller konstant gå under bolden og sende den retur millimeter tæt over nettet gang på gang langt fra bordet har jeg altid glædet mig til at overvære. Noget andet er at spille mod dem, føj!
Jeg har spurgt fem af Danmarks højest ratede defensivspillere (Oscar Hovmøller, Carsten Jacobsen, Mogens Elkjær Olesen, Daniel S. Christensen og Benjamin Sørensen) om deres syn på at være defensiv og på spillestilen før og nu. I de kommende dage vil du her på siden kunne læse deres svar på bl.a. hvorfor de valgte den defensive spillestil, hvad der i dag er det vigtigste ved at spille en form for defensiv og om, hvordan de ser på sportens udvikling for en defensivspiller.
Naturligvis var et par af dem frække nok til at foreslå, at jeg også huskede at skrive lidt om egne erfaringer mod netop de defensive spillere, som indrømmet aldrig har været min livret.
Men selvfølgelig bidrager jeg gerne til ’festen’, og tænker lidt tilbage.
Tidsreglen kom i brug
Den mest mærkelige oplevelse, jeg har haft mod en defensiv spiller var 1/8-finalen ved DM i 1989 i Esbjerg mod legendariske Freddy Hansen. Kampen varede én time og 25 minutter (det er lang tid at loope – jeg har stadig ondt i armen) og gik over til tidsreglen ved stillingen 19-18 i 5.- og afgørende sæt (se vedhæftede omtale i Politiken).
Den gang var det sådan, at når et sæt havde taget 15 minutter uden, at der var spillet 38 bolde, stoppede dommeren kampen og meddelte spillerne, at serven nu skiftede efter hver bold (normalt havde man fem ad gangen) samt at serveren skulle have vundet bolden på senest sit 13. slag ellers var der point til modstanderen.
Læs artiklen om den karismatiske defensiv-fighter Freddy Hansen, der i øvrigt fylder 80 år den 2/4-2021 her
En anden sjov oplevelse (mest for tilskuerne) var da jeg for mange år siden mødte den nu afdøde Ali El Samma i et stævne i Roskilde. Jeg havde ugen forinden vundet over det meste af den danske elite i Top 12, og var klar favorit mod den gamle massør, men det var en ubehagelig overraskelse at møde så meget forskellig skru i en og samme kamp. Ali var forskellig fra alt, hvad jeg tidligere havde mødt af skru. Han var ikke klassisk defensiv, men for mig svær at finde ud af. Det var ren gætteleg, og da han desuden brugte beskidte tricks som f.eks. at skifte bat hver gang jeg med ryggen til ham var på vej ned for at hente bolden ved banden, blev det jo ikke nemmere at læse skruen. Jeg hev en kneben arbejdssejr i land, og husker at jeg sagde til min coach efter kampen: ”Sådan skal det gøres”, hvilket han storgrinende accepterede.
Ali El Sammaa.
Det minde mod en defensiv spiller, som for mig står tydeligst af alle, er ikke videre opløftende at tænke tilbage på.
Vi skal tilbage til de åbne russiske mesterskaber i Moskva i dagene 15-18/11-1990 (præcis 30 år siden). Landstræneren hed den gang Mikael Andersson (Sverige), som ikke var så flink til at udtage mig til internationale turneringer trods gode resultater i Danmark. Jeg var dog denne gang udtaget sammen med Allan Bentsen, Mogens Sonnichsen og Kim Høgsberg.
I holdturneringen vandt vi med 5-1 over Belgien, inden vi ikke så overraskende tabte med 5-0 til Kina. Mogens Sonnichsen var tæt på mod verdens nr. 47, men misbrugte et par matchbolde (se vedhæftede).
I den individuelle turnering gik det godt for både Allan og jeg, da vi begge spillede os videre til tredje runde (1/16-finalerne) i herresingle.
Landstræner Andersson samlede os og fortalte, at han ville coache Allan, da han havde bedst chance for at gå videre – jeg skulle møde nr. 77 på verdensranglisten. Mogens Sonnichsen og Kim Høgsberg blev sat til at følge min kamp i den modsatte ende af hallen.
Jeg skal lade det være usagt, om de var slukørede, fordi de selv havde tabt eller, om det var fordi de skulle coache mig, men de så bestemt ikke ud som om, de glædede sig til opgaven.
Jeg var meget opsat på at gøre det godt, da jeg sjældent fik muligheden internationalt, og det passede mig faktisk godt, at det ikke var Mikael Andersson, der skulle coache mig, for jeg havde ikke så gode erfaringer med, at han sad tilbagelænet i coach-stolen med benene strakt helt ud, armene over kors og hagen presset helt ned i brystkassen. Det stressede mig, og fik sjældent det bedste frem.
Det lykkedes mig overraskende at vinde med 3-0 i sæt over Milan Grman, Tjekkoslovakiet, der ud over at være nr. 77 på verdensranglisten også havde vundet Europa Top 12 for juniorer i 1987 og EM i drenge single i 1983.
Allan vandt også, og vi var begge klar til 1/8-finalerne. Andersson valgte igen at følge Allan, og jeg fik igen ”glæden” af Sonnichsen og Høgsberg i coachrollen på bænken. Det skulle vise sig at blive en oplevelse, som jeg stadig husker – nu med et smil!
Jevgenij Shetinin.
Mødet med Shetinin
Jeg skulle møde en russisk defensivspiller, som jeg aldrig havde hørt om, og troede derfor fuldt og fast på, at jeg havde en god chance for at spille mig i kvartfinalen. Jeg var i træningshallen en time før kampen, hvor jeg trænede mod defensiv, da jeg havde en idé om, at jeg normalt var bedst ca. en time inde i et træningspas. Jeg skiftede en meget svedig t-shirt, inden jeg gik mod bordet for at møde Jevgenij Shetinin, Sovjet (placeret som nr. 129 på verdensranglisten – senere i 2001 fremme som nr. 47 på samme liste).
Jeg var tændt og meget offensiv fra start, men havde det svært mod Shetinin, der havde mere skru i sin defensiv end jeg nogensinde tidligere havde stiftet bekendtskab med. Det var noget helt andet end både Freddy Hansen og fynske Carsten ’Kosten’ Jacobsen, som jeg ellers havde problemer nok imod.
I første sæt havde jeg ryggen til mine to coaches Høgsberg og Sonnichsen. Jeg loopede og loopede, men desværre meget ofte hen ad egen bordplade. Pludselig blev det for meget for mig. Jeg var totalt frustreret og følte mig chanceløs, da jeg igen loopede hen ad eget bord og kom bagud med 12-2. Jeg slog derfor ud med armene og vendte mig om i et hurtigt ryk for på en eller anden måde at hente hjælp fra mine coaches på bænken. Synet der mødte mig står printet i min bevidsthed – Høgsberg og Sonnichsen sad begge helt foroverbøjet, så jeg kun kunne skimte ryggen af dem lige over banden. Jeg kunne ikke se deres ansigter, men blot høre deres fnisende latter. De havde tilsyneladende fået humøret tilbage efter, at de selv var slået ud.
Jeg tabte klart til Shetinin – kan huske at cifrene slet ikke gav et rigtigt billede af, hvor chanceløs jeg egentlig havde været. Han var sød ved mig i slutfasen af sættene.
Bentsen vandt sin 1/8-finale, inden han i kvartfinalen tabte med 1-3 (26-24, 11-21, 13-21, 17-21) til Yu Shen Tong, Kina (se vedhæftede).
Det slår mig stadig, hvor ubehageligt det var som satsende landsholdsspiller at føle sig totalt chanceløs mod en på det tidspunkt knap så kendt russer, blot pga. hans defensive spillestil.
For mig at se er det noget af det fascinerende ved bordtennissporten, at den rummer så mange forskellige spilletyper og belægninger. Skru, fart, korte knopper, lange knopper, medium knopper, hurtige battræ, langsomme battræ, defensivt spil, offensivt spil, antispin, allround osv. Det har man ikke på samme måde i hverken badminton eller tennis.
Både i Danmark og internationalt er der desværre efterhånden langt imellem de defensive spillere. Spillestilen varierer mere end tidligere og for flere ”defferes” vedkommende er det ikke længere den rene upolerede defensiv, men en mere nuanceret form for defensiv med tidligt indlagte modangreb i spillestilen, hvilket er nødvendigt, hvis nutidens deffere skal klare sig.
Lind mod Gionis
Tanken/følelsen kom frem igen, da jeg så Anders Lind ved EM i 2018 i 1/16-finalen tabe til den græske defensivspiller Panagiotis Gionis med 4-0 (11-8, 11-6, 11-5, 11-4) efter, at Anders forinden havde vundet i 1/32-finalen over svenske Mattias Falck, der var nr. 8 på europaranglisten.
Panagiotis Gionis.
”Man skal huske på, at de defensive spillere træner næsten 100% mod offensive spillere, mens de offensive spillere træner måske 2% mod defensive spillere”, siger herresenior-landstræner Linus Mernsten, og påpeger samtidigt, at det i dag på højt niveau slet ikke kan lade sig gøre kun at spille defensivt, man skal samtidigt have en afsindig god offensiv.
”Der er tre moderne defensivspillere ud af de første 150 på herrernes verdensrangliste, mens der for kvindernes vedkommende er hele 11 ud af de første 100 på verdensranglisten”, supplerer Magnus Mallander, ungdoms- og dameansvarlig i Bordtennis Danmark.
Det helt utænkelige blev til virkelighed i 2019, da den 40-årige defensivspiller Hou Yingchao vandt det kinesiske mesterskab i herresingle. I kvartfinalen vandt han over Liang Jingkun, i semifinalen over Zhou Qihao og i finalen over Wang Chuqin. Se finalen i uddrag her
”I mine øjne er Hou Yingchao vel nok verdens bedste defensivspiller”, siger Mattias Översjö, der siden 1. januar 2019 har været ansat i BTDK som ekstra hjælp til en trup med unge fremtidshåb. Den bedste defensivspiller som Mattias har vundet over, er i øvrigt Wang Yang, som netop har været på træningsbesøg i Idrættens Hus. Det skete i en ETTU Cup-finale.
Der var jo også noget med, at Allan Bentsen i 2005 vandt en vigtig kamp mod en defensivspiller! Det skete i EM-finalen for hold i Århus, hvor Allan spillede den afgørende kamp mod Chen Weixing fra Østrig. Se kampen her
I seneste nummer af Swaytling Club skriver den legendariske tyske defensivspiller Eberhard Schöler om sine fem værste modstandere. Læs artiklen her
Eberhard Schöler.
Så er vi i gang
Glæd dig til at høre mere fra fem af Danmarks bedste indenfor defensiv-varianter – og til at se dem i kamp!
Benjamin Sørensen, Silkeborg (26 år) – rating: 2517
Carsten Jacobsen, Triton (63 år) – rating: 2397
Oscar Hovmøller, Viby (18 år) – rating: 2375
Daniel S. Christensen, B 75 (28 år) – rating: 2360
Mogens Elkjær Olesen, Esbjerg (55 år) – rating: 2358
Følg med her på hjemmesiden, hvor de fem i de kommende dage med egne ord fortæller mere om bordtennis set fra deres synsvinkel.
Kom med dit bud på en defensiv
Nu er det din tur. Herunder vil en liste over defensivspillere blive opdateret efterhånden, som vi får bud fra netop dig på interessante defensivspillere, der kunne være spændende at se spille. Send meget gerne link til kampe/videoklip med din favorit, som efterfølgende vil blive lagt på BTDK’s facebookside. Naturligvis med en bemærkning om, at det er et klip foreslået af dig.
Defensiv-spillere:
Igor Solopov (Estland). Klik her
Jevgenij Shetinin (Hviderusland) i august 2014. Klik her
Panagiotis Gionis (Grækenland). Klik her
Morten Tangaa-Andersen foreslår disse:
– fed ide, at showcase deffere! Du har nævnt de fleste af mine favoritter, men i DK havde vi jo også Kim Kartholm, som var med i den sensationelle sejr over Vesttyskland uden endnu en legendarisk deffer Engelbert Hüging. Klik her
Her er et par bud mere fra Tangaa:
Ruwen Filus lidt samme stil som Gionis. Klik her
Fabian Åkerström (tidligere svensk mester) får smæk af Waldner. Klik her
– har Ovtcharov til tælling. Klik her