I forbindelse med DBTU’s årsmøde lørdag den 13. juni afholdes der debatmøde om rating-systemet. Som optakt til mødet bringer vi her på hjemmesiden indlæg fra læserne om deres syn på rating-systemet. Send din mening på mail til: carsten.egeholt@dbtu.dk
Det første indlæg herunder kommer fra Christian Warming fra Ålborg. Under det indlæg kan du via links se andre indlæg i debatten.
God fornøjelse!
Lav ratinglisten usynlig for spillere i 13-14 års alderen
Jeg er far til en bordtennisdreng, som har holdt ved gennem 7 år. Jeg er selv vokset op med fodbold og håndbold, og bordtennis er en ny verden. Som det fremgår af DBTUs hjemmeside og pressen, så har bordtennis medlemstilbagegang. Det er ærgerligt, men jeg har jo selv kunnet følge med i gennemstrømningen af spillere i min søns klub. Klubben er en velfungerende klub, som gør noget for de mange, som kommer gennem klubben. Det er prisværdigt og imponerende, når man ser på det store arbejde, som klubben gør, og derefter sammenligner med det antal spiller, som er i klubben, når de når junioralderen. Der er pt. ingen juniorspillere i klubben.
Som ny i bordtennissporten har ratingsystemet overrasket mig. DBU har i fodbold den regel, at resultater af kampe og stillinger ikke må offentliggøres før spillerne er U13. Drengene spiller turneringer, og de ved selvfølgeligt om de har vundet eller tabt kampene, men det er ikke muligt at finde en stillingsoversigt. Resultaterne af kampene skal indberettes, og resultaterne bruges, når der skal laves inddelinger i A, B og C-rækker, men hverken drenge/piger eller (især) forældre kan finde resultaterne på DBUs hjemmeside. Filosofien er, at børnene skal opleve her og nu glæden ved at spille fodbold, og når kampen er slut, er den væk. Fokus skal være på kampen, og ikke på en evt placering i en pulje. En gang imellem er der stævner, hvor børnene oplever kampen for at vinde en turnering, men når stævnet er færdig er den færdig, og uden videre konsekvenser efter stævneweekenden.
Det er i kontrast til bordtennis, hvor drengene/pigerne oplever, at hver eneste kamp har langsigtede konsekvenser for deres placering på ratingliste. Som jeg har oplevet det, så tror jeg ratingsystemet spiller en væsentlig rolle i forhold til frafald. Set med barneøjne har det voldsomme konsekvenser, når man taber til en lavere rangeret spiller, og langt de fleste tudeture i hallerne skyldes IKKE den tabte mulighed for at vinde puljen eller pokalen, men de tabte ratingpoint og følelsen af fiasko ved at tabe til en lavere rangeret spiller. Ratingsystemet flytter fokus væk fra den enkelte kamp og over på ratinglisten. Drengene oplever at deltage i en evig turnering, hvor hvert fejltrin tæller. Det giver følelse af ikke at slå til, det giver frafald. Det er ikke nyheder, og Bjarne Andersen har skrevet om det på Houmanns blog, men det er alligevel påfaldende, når man som jeg kommer fra en fodboldverden med en meget anden tilgang til resultatformidling. Resultatformidling rammer endnu hårdere i en individuel sport som bordtennis end i fodbold. I fodbold er man jo 11 om at tabe, der er knolde på banen, uduelige dommere og meget andet, som kan forklare et nederlag. I forhold til bordtennisratinglisten har den enkelte dreng kun sig selv at pege på, når fiaskoen skal placeres.
Jeg tror, det kunne være en god idé at lade bordtennis overtage fodboldens filosofi og forbyde offentliggørelsen af ratinglisten indtil drengene er 13 – 14 år og gerne længere. Ratinglisten kan fint opretholdes, på samme måde som resultaterne gemmes i fodbold til brug for indplacering i niveaudelte puljer. Drengene kan fint placeres i A, B, C, D, E-rækken ud fra den skjulte liste, men den direkte sammenhæng mellem de enkelte kampe og placering på ratinglisten og i rækkerne skal fjernes. Drengene skal indplaceres for en længere periode, så de oplever en stabil placering uden tilbagegang. Hellere lidt for langsomt frem end fremgang fulgt af tilbagegang. F.eks. kunne drengene placeres for et halvår af gangen, og nedrykninger skal være betinget af manglende kampe eller et ønske fra spilleren eller spillerens klub eller lignende, så drengene ikke oplever at gå tilbage i spilstyrke.
Jeg tror en ændring af ratingsystemet, så det ikke offentliggøres vil skabe større glæde ved den enkelte kamp. Selvfølgeligt vil der være spillere, som den enkelte dreng synes, han burde have vundet over, men det skyldes konkret kendskab til spilleren, og ikke at spilleren har læst modstandernes ratinglisteplacering hjemmefra.
Indlæg fra Gert Ellegaard. Klik her
Indlæg fra Peter Westrup. Klik her