 |
  |
|
|
|
2. MARTS – 16:30
Efter en sen og let gang morgenmad var hele den danske VM-delegation – nogle med en smule ondt i håret efter nattens udskejelser i Guangzhous livlige beværtningsmiljø – inviteret til en uformel frokostsammenkomst hos den danske konsul i Guangzhou, Jens Alsbirk med familie.
Til stor glæde for alle – nok ikke mindst Bønne og undertegnede – blev der disket op med en fantastisk buffet, hvor selv de allermest kræsne var i stand til at finde noget, de kunne lide.
I dagens anledning havde vi medbragt danske landsholdstrøjer til de tilstedeværende børn – og de faldt i rigtig god smag, skulle jeg hilse og sige. Der var ikke gået mere end 20 sekunder før de alle var iklædt trøjerne.
Samtidig stod der ”tilfældigvis” et minibordtennisbord i dagligstuen, så hurtigt blev Maze inviteret ind til en, skulle det vise sig, rigtig herredyst. Om der blev fundet en vinder af kampen, hvor det vist var tre imod én, kan jeg ikke sige, men børnene ”vandt” i hvert fald en fed oplevelse (og det samme gjorde vi andre!).
Et par timer senere kørte vi retur til hotellet – selvsagt i egen bus og ledsaget af vores fantastiske guide, Eva (hendes kinesiske navn kan jeg ikke stave!).
Nu stod den for nogle på evalueringsmøde med damespillerne samt interview med Sartz om bedømmelsen af spillernes præstationer ved VM som helhed. Mere om det andetsteds på hjemmesiden senere.
Andre valgte at få sig et tiltrængt hvil, mens andre igen vist nok købte sig en times fodmassage i en nærliggende klinik – ifølge Sartz har det dog ikke nogen betydning for fodarbejdet under kampene, hvilket der var flere, der ærgrede sig over… nok mest undertegnede!
Og så var der jo herrefinalen ved VM – en helt igennem fantastisk kulisse dannede rammen om den 49. finale for hold. Og som så mange gange før i nyere tid, løb Kina også her med guldet – præcis som i damernes finale dagen forinden.
Udover det forrygende spil, som en finale altid byder på, kunne jeg – set med både danske og europæiske øjne – glæde mig over, at Aksel og jeg dagen forinden havde deltaget i et møde med bestyrelsesmedlemmer fra Tysklands, Frankrigs og Sveriges bordtennisforbund om, hvordan vi i Europa målretter en fælles indsats, så det igen bliver muligt at hamle op med kineserne, der pt. er noget nær lysår foran på både dame- og herresiden.
Første skridt på vejen bliver et idéudvekslingsmøde med deltagelse af de fire landes respektive sportschefer i forbindelse med OL-kvalifikationsturneringen i Frankrig i april måned med henblik på at udarbejde en egentlig handlingsplan – en plan som forhåbentligt på sigt kan bidrage til at mindske eller endog eliminere den kinesiske dominans.
Det var alt fra Guangzhou i denne omgang,
Mads-Peter Jannings
Næstformand og VM-blogger
29. JANUAR – 19:30
Så blev det den 29. februar 2008. En af de ting der sker, når man går op og ned af hinanden i rundt regnet 16 timer i døgnet i 12 dage, som vi gør her til VM er, at man indimellem har nogle meget meget lødige diskussioner. F.eks. hvis man er født den 29. februar, holder man så fødselsdag den 28. februar eller den 1. marts. Det er vi ikke helt enige om. Så hvis nogle derhjemme kender en eller anden der er født den 29. februar hører vi gerne hvad der sædvane.
Nå, det handler jo om bordtennis. Aksel har tidligere på bloggen skrevet om vores ETTU kongres, så det vil jeg ikke kede jer mere med ud over at undre mig over, at man kan holde møde i et lokale hvor temperaturen gør, at selv pingviner ville bede om et tæppe!
Resultaterne fra gårsdagens og dagens kampe kender læserne af DBTU’s hjemmeside jo allerede, så dem behøver jeg ikke at gentage.
I går var det med nogen både forventning og uro i maven at jeg gik til kampen mod Taiwan. Kim Larsen, fysioterapeut havde sagt til mig, at spillerne var ved at være godt slidte og derudover var det jo anden kamp indenfor ganske få timer. Det kunne også ses på spillerne. Desværre fik Michael jo igen problemer med ryggen og måtte behandles både i løbet af første kamp samt i hans pause mellem hans første og anden kamp.
Desværre tabte vi jo kampen og derudover blev kampen ikke så spændende som jeg personlig havde håbet, men sådan er det jo nogle gange.
Det jeg ikke fik i kampen mod Taiwan, det fik jeg så i kampen mod Grækenland tidligere på dagen. Igen havde vi besøg af flere fra det danske konsulat i Guangzhou. Dejligt at se deres interesse og medleven.
I dag var den store bordtennis oplevelse at se pigerne slå Portugal efter at være kommet bagud 0 – 2. Skønt at se pigerne efter sådan en sejr – og ikke mindst efter at Sartz fortalte dem, at have de tabt så var de rykket ned i 3. kategori. Så blev de pludselig endnu mere glade, men også nervøse, selv om det jo var lidt sent, da de havde vundet kampen.
I morgen er det så sidste dag for Aksel og jeg, vi rejser hjem søndag. Både pigerne og drengene skal lige spille den allersidste placeringskamp og så vender de også næsten hjemad mandag morgen.
Det har været et godt VM. Andre har her skrevet om faciliteterne, maden, hjælperne o.s.v. Jeg vil blot konstatere, at der findes rigtig mange jobs i Kina, som man ikke i Danmark ville kunne ansætte folk til, men der er jo også mange kinesere at tage af må man sige.
Jeg er meget imponeret af deres trafik kultur her i byen. Om man kører 100 m. mod kørselsretningen betyder ikke så meget, hvis det skærer endnu mere af turen, men det gør så også, at nogle af de ture vi har kørt både med taxa og bus er blevet lidt for spændende.
Nu glæder jeg mig til at komme hjem. Komme på kontoret – få læst min mails (min DIF webmail har ikke rigtig fungeret her i Kina). Det er lige før jeg glæder mig til at komme i gang med bestyrelsesreferatet som jeg er frygteligt bagud med.
Dorte Kronsell,
Direktør for DBTU og VM-blog’er
29. JANUAR – 12:45
Ud over de vigtigste dele til et verdensmesterskab, nemlig spillerne på de danske landshold, er Danmark også repræsenteret på anden måde ved dette VM i Kina, idet de to danske dommere Lone Vitved og Steen Andersen er blevet udtaget til at dømme, først efter indstilling fra DBTU’s dommergruppe og derefter en udtagelse fra ITTF’s Umpires and Referees Comittee.
Vi er nu på starten af den sjette dag og jeg sidder på hotellet her kl. 09.30 lokal tid, mens Lone er i hallen for at dømme. Den kvikke læser kan således regne ud, at vi ikke dømmer sammen. Vi er således sat til at dømme sammen med en ældre amerikansk-russisk kvinde (Lone) og jeg med en mand fra Puerto Rico.
Vi er omkring 150 internationale dommere, hvoraf 90 kommer fra Kina, mens de resterende 60 er fordelt på 45 lande fra den resterende del af verden. Denne dommerbesætning dækker rigeligt antallet af kampe, idet der maksimalt kan spilles 34 kampe pr. runde, så der er rigeligt med fritid, som kan bruges til at følge danske kampe eller på at udforske Guangzhou.
Da antallet af lande ved et bordtennis VM vel nok overstiger alle andre idrætsgrenes deltagerantal kan det ikke undgås, at der er forskelle i kvaliteten på de kampe, der dømmes, men det betyder ikke altid at spillernes intensitet er mindre. Som dommere har vi dog den udfordring, at vi skal holde samme koncentration og niveau uanset om vi dømmer en kvartfinale mellem Singapore og Tjekkiet (Lone i går aftes) eller mellem Kuwait og Armenien i tredje division (som jeg i tirsdags). Det kan godt være svært at finde en korrekt balance mellem de to kampe.
For at illustrere dette var Lone i onsdags ude for en kamp mellem Benin og et andet ukendt land (i hvert fald i bordtennissammenhæng), hvor der skulle en vis tillempning af reglerne til, for at kampen overhovedet kunne spilles. Benin stillede med to kvinder, som vist aldrig havde hørt om almindelige krav til serveregler mv., så der blev fra dommernes side nærmest foretaget instruktioner i serveregler uden at det dog havde den store indvirkning. I et sådant tilfælde må man så gå lidt på kompromis med regler mv. for at få kampen spillet. Det var nærmest Lones opfattelse, at selvom hun indstillede den aktive karriere for omkring 16 år siden havde der her været en oplagt mulighed for at vinde en kamp til et VM. Heldigvis bliver den slags oplevelser dog kompenseret af andre kampe på højt niveau for Lones vedkommende, som for længst har opnået status som Blue Badge dommer.
Jeg har ikke helt haft de samme udfordringer, men har generelt bevæget mig på et spillemæssigt niveau hos herrer og damer i 2 og 3 division, dvs. en enkelt kamp mellem Sverige og Taipei hos herrerne i 1 division er det dog blevet til. En enkelt kamp gav dog anledning til en hel del kortspilleri, idet min partner i en holdkamp allerede inden tredje sæt i første kamp var forbi havde uddelt såvel gule som røde kort til holdleder og spiller – måske lidt overdrevet efter min mening, men han var under bedømmelse til Blue Badge dommer, så forklaringen lå nok her.
Denne bedømmelse (eller rettere sagt tre bedømmelser) har jeg også været igennem og heldigvis med et positivt resultat alle tre gange, så nu mangler der blot et mundtligt interview med en Canadier, før jeg også har opnået denne status som Blue Badge og det skulle nok være muligt, når man i øvrigt ser hvilke dommer, der opnår denne status på trods af, at et af kravene er at man skal kunne gøre sig forståelig på engelsk.
Det samme krav gør sig vel principielt også gældende for en overdommer, men den fungerende overdommer fra Kina udmærker sig ved at være komplet uvidende inden for engelsk og må derfor gøre brug af en personlig assistent, som absolut heller ikke har taget VM i dette sprog. Det er for helt uforståeligt at ITTF accepterer disse forhold, idet kommunikation med såvel spillere, ledere og både assisterende overdommere samt dommerne til de enkelte kampe er vanskeliggjort. Man kan håbe at der snart bliver taget hånd om dette, så dette ikke sker fremover.
Generelt er kineserne helt umulig til engelsk og på mange områder også til reelt at læse eget sprog eller i hvert fald at kende til ting eller områder, der ligger væk fra det de normalt beskæftiger sig med. Der ligger en stor udfordring på dette område også set i betragtning af at økonomien er hurtigt voksende.
Af hensyn til læserne må det blive et slut for nu. Som skrevet tidligere er Lone i hallen for at dømme en semifinale for damer, i hvert fald sådan som jeg kan læse af programmet, mens jeg skal forberede mig til kamp kl. 13.00 lokal tid på bord 32. Efter bordnummeret at dømme (det er lige før at bordet står i træningshallen) må det blive en kamp i 4 division for herrer.
I fortsættelse af forrige afsnit omkring Lones aktivitet i dag har jeg (som en lille efterskrift) på det lokale fjernsyn fornøjelsen af at have Lone i billedet. Hun dømmer et udpræget lokalopgør mellem China og Hong Kong China, som der står på ryggen af spillerne i blå trøjer. Hvornår man også sportsligt fjerner skellet mellem to dele af et reelt set fælles land er et stort spørgsmålstegn, men det virker lidt underligt at se dette forhold udspillet så tydeligt på TV.
Steen K. Andersen, Guangzhou
VM-dommer og – blogger
28. JANUAR – 20:30
De omkring 1000 unge hjælpere er det mest imponernede ved dette VM , sagde præsidenten for ITTF Adham Sharara på et meget velbesøgt pressemøde i Guangzhou i går .
Med deres smilende væsen , deres venlighed og lyst til at løse alle deltagernes problemer, viser dette en side af det ny unge Kina .
Man kan ikke være mere enig. Det er lige til at blive i godt humør af. Danmarks guide Eva er klar fra tidlig morgen til sen aften og løser alle de problemer, det danske hold har . Hun formåede således at skaffe 20 bananer for 4 kr en dag., og en stor fødselsdagskage til Kasper skaffede hun naturligvis også uden problmer..
Det eneste problem hun endu ikke har løst er vejret, men hun har lovet at gøre, hvad hun kan . Så jeg er sikker på det bliver bedre.
Står man stille et eller andet sted, bliver man hurtig mødt af en af de unge studenter, som taler glimrende engelsk og bliver spurgt om de kan hjælpe en.
Centeret er på 270.000 kvadratmeter
Det er en helt utrolig hjælpsomhed , der også her møder en . Fra man forlader sit værelse bliver man mødt med smilende mennesker der ønsker en god morgen.
Det er jo et helt fantastisk Convention Center der danner rammen om indkvartering og spisning for alle de akkrediterede. Der kunne godt ligge et par Bellacenter inden i . Der er ca 500 meter fra den ene ende til den anden. Det giver god motion , da vi er placeret lidt i begge ender. Men orker man ikke at gå kommer der i løbet af no time en golfbil, og kører dig til den anden ende.
Konferencecenteret er på 270.000 m2 ! (der skal stå 270.000) Altså et par tusinde parcelhuse kunne,der vil stå inden døre. Det er bygget på tre år og stå færdig sidste år.
Der er folk over alt til at servicere . Man behøver ikke selv at trykke på elevatorknappen. Ved morgenmaden er der naturligvis folk, der gerne vil riste dit brød , og der er fire kokke der sørger for spejlæg , omeletter eller hvad du nu har af ønsker i æg-branchen.
Maden er ganske varieret med alskens slag brød. Den anden dag så jeg danske rosinboller – det stod der., og jeg er også stødt på Kjeldsen småkager Masser af frugt, diverse fisk og kød.
Der siges at her i Canton provinsen spiser man alt hvad der kan flyve bortset fra flyvemaskiner og alt på fire ben på nær stole og borde, men indtil videre har vi ikke oplevet så eksotiske ting. Faktisk er madkvaliteten en af de allerbedste, jeg har oplevet ved et VM.
Vejret har jo ikke været som normalt. Det er blæsende og køligt. Det har de ikke rigtigt taget sig af i conferencecenteret. Der er iskoldt på gangene, og selv i baren, går servitricerne rundt i pelsfrakker. Det fremmer ikke omsætningen, og efter en enkelt genstand er man så forfrossen, at man ikke behøver isterninger i den næste.
Nu behøver jeg heldigvis ikke den næste, da jeg har travlt med at servicere den danske presse hjemme, samt koordinere mediefaciliteterne her i Guangzhou og så gå til alle mulige og umulige møder.
På et af disse kunne kineserne i øvrigt melde, at alle billetter til bordtennis ved OL er solgt.
Roger and over!
Arne Madsen , Guangzhou
28. JANUAR – 11:30
27.2.2008. Herrerne skal spille mod Hvide-Rusland og damerne mod Australien, men jeg skal ikke se nogen af kampene, da Mads-Peter og jeg skal til ITTF-Kongres.
Kongressen starter kl. 9.00, så den står på tidligt op, bad på med “kongres-uniformen”: Bukser, skjorte, slips og jakke.
M-P havde ikke noget slips, men vi lykkedes med at finde et par stykker til ham, da vi var inde i byen forleden dag. 2 stk silkeslips = 16 danske kroner.
Af sted til kongres.
Sådan en er jo meget formel – det skal følge en bestemt dagsorden i henhold til lovene – ganske som et årsmøde i DBTU.
Den første time gik med at ITTF’s præsident og vice-præsidenter overrakte små erkendtligheder til formændene for organisationskomiteen, byen Guangzhou, sponsorer samt personer der var indstillet til ITTF-merit awards.
Denne gang var der også “fidusbamser” til alle formænd for de kontinentale forbund – for som Adham Sharara, præsident for ITTF sagde – så er de kontinentale forbund meget vigtige for udviklingen af verdens bordtennis.
Efter denne uformelle del gik man over til den officielle dagsorden:
Af de vigtigste ting kan nævnes, at VM i 2011 spilles i Rotterdam i Holland – Rotterdam blev valgt uden modkandidat, da Qatar havde trukket deres ansøgning.
Der var en afrapportering omkring forberedelserne til VM i 2009 – der spilles i Yokohama, Japan samt også for VM-2010 der spilles i Moskva i Rusland.
Ved begge disse præsentationer blev der stillet spørgsmål fra salen omkring om alle var garanteret visa. Svarene var, at hvis man søgte i god tid ville der ikke være problemer.
Rusland fik et direkte spørgsmål omkring visa-situationen for Kosovo. Her svarede de meget diplomatisk, at de ikke havde nogen problemer med at byde velkommen til deltagere fra bordtennisforbundet i Kosovo. Kun tiden vil vise om de mener dette. Vi får sikkert et svar allerede til efteråret, hvor EM afvikles i Rusland i Skt. Petersborg.
ITTF har allerede sagt, at hvis der er nogen problemer med visa for deltagerlandene til EM vil de aflyse VM i Rusland i 2010 og så finde en anden arrangør i stedet.
Af vigtige forslag til kongressen blev det besluttet, at udvide Executive Committee med 2 personer så den øverste ledelse i ITTF nu kommer til at bestå af 9 personer.
Et forslag fra Syd-Afrika om at indføre årlige Veteran-VM – hvor Swaythling Club ikke skulle være ansvarlig for afviklingen – blev nedstemt.
Afstemningerne blev denne gang gennemført elektronisk v.h.a en lille håndcomputer og man fik resultatet af hver afstemning direkte efter de 30 sekunder som hver afstemning varede.
Præsidenten fortalte en lille anekdote fra verdensbokseforbundet, hvor det havde taget 11 prøveafstemninger at lære de delegerede at stemme. I går klarede vi os uden prøveafstemninger, hvilket fik Adham Sharara til at konkludere at bordtennis-delegerede er mere intelligente end boksedelegerede – om det er sandt må andre bedømme. 🙂
Om aftenen var jeg ovre at se pigerne spille mod Belgien og det var dejligt, at se pigerne endelig vandt en sejr, de spillede godt og den var fuldt fortjent.
28.2.2008. Ekstraordinær Kongres i ETTU kl. 10.00, kongressen gik hurtigt – Dorte Kronsell og jeg var de delegerede. Det primære formål var at godkende det reviderede regnskab. Ud over dette var der en del forslag der skulle tydeliggøre reglerne omkring Champions League deltagelsen. Disse forslag er jo – til stor fornøjelse for Dansk Bordtennis – pludselig blevet meget relevante også for Danmark efter Roskildes satsning for den kommende sæson.
Under eventuelt var der afrapportering for en nedsat arbejdsgruppe der kigger på, hvad Europa kan gøre som kontinent for at mindske styrkeforskellen mellem Europa og Asien.
Ved TOP-12 var der blandt kvinderne 7 deltagere af kinesisk oprindelse og ikke mange spillere under 25 år.
Ved TOP-12 var der blandt mændene kun een spiller under 25 år og rigtig mange spillere var over 35 år (en enkelt rent faktisk 46 år). Denne udvikling må der gøres noget ved.
Et konkret forslag fra arbejdsgruppen var at indbyde top-trænere for både herrer og damer i Europa til et seminar, hvor man kan drøfte, hvilke midler vi kan bruge for at ændre denne udvikling.
Efter mødet tilbød vi ETTU’s præsident, at mødet eventuelt kunne afvikles i København, da man nemt kan komme til København fra stort set hele Europa – desuden har vi i Idrættens Hus gode faciliteter for indkvartering og ikke mindst bordtennis. Nu bliver det spændende at se om ETTU tager i mod tilbuddet.
Kongressen sluttede lidt før herrernes afgørende kamp i puljen mod Grækenland – den og pigernes kamp mod Israel kan man læse meget mere om i de øvrige artikler på dbtu.dk, men jeg kan godt sige, at nerverne blev slidt hos de danske tilskuere til herrekampen. Vi havde igen besøg af den danskeGgeneralkonsul og den kvindelige praktikant fra konsulatet – der lige mente, at de kunne nå kampen inden konsulen skulle flyve til Beijing. Det viste sig at passe på en prik, at Maze slog den sidste bold ind stort set, da Jens (General-konsulen) blev afhentet af sin chauffør.)
Om 3 kvarter skal jeg mødes med M-P og Dorte og så spiser vi aftensmad inden aftenens 1/8-delsfinale (som jeg stadig ikke her mindre end 2 timer før kampen kan se modstanderen på på www.itt.com – tyndt.)
Nå men heldigvis er dbtu.dk da bedre opdateret – jeg kan se, at vi skal møde Taiwan – hård lodtrækning, men jeg er sikker på, at alle er top-motiverede og vil kæmpe en vis legemsdel ud af bukserne for at komme i 1/4-finalen.
Hvis ikke man kan motiveres af at komme blandt verdens 8 bedste hold bør man stoppe med at spille med det samme. 🙂
Husk at heppe på Danmark allesammen kl. 12.30 Dansk tid.
VM-hilsner
Aksel Beckmann
Formand for DBTU og VM-Blog’er
28. JANUAR – 6:00
Spillerinterview – først til 11, VM for hold 2008 i Guangzhou, Kina
Pernille Agerholm
1. Hvordan har forberedelserne været?
De har været gode. Vi har været på ungdomslejr i Hillerød, damelejr og så selvfølgelig træning her i Guangzhou.
2. Hvilke forventninger har du?
Her i Kina var min forventning at komme op mit højeste niveau og vinde kampe. Desuden lære en masse af at være med og bakke holdet op under kampene.
3. Ris eller nudler?
Ris.
4. Hvad er det bedste ved at være med?
Det er helt klar at spille kampene – og selvfølgelig da jeg vandt min ene kamp!
5. Hvad laver du mellem holdkampene?
Jeg ser tv, skriver mails hjem til Danmark, slapper af, spiller kort og snakker tøsesnak.
6. Hvad er dit bedste resultat nogensinde?
Hmm… det ved ikke rigtig… der er så mange, griner Pernille.
7. Peter Mygind eller Peter Sartz?
Peter Mygind, siger Pernille uden den mindste tøven… og fortsætter: Men nok mest fordi, Sartz ikke har været med i “Vild med dans” (og heldigvis for det, red.)…!
8. Hvordan skal en eventuel VM-medalje fejres?
Så skal vi bare i byen og feste!
9. Hvordan bryder vi den ”kinesiske mur” af spillere?
Vi skal træne bedre end dem – hvordan det så end er muligt…
10. Er der en person i Danmark, du gerne vil sende en særlig hilsen til?
Ja, meget gerne til min familie og min kæreste.
11. Hvad er din største drøm som spiller?
At komme med til OL og komme højt op på verdensranglisten – minimum i top 100.
27. JANUAR – 12:15
Så er det blevet min tur til at være VM-blogger. Jeg forstår, at det er noget med at skrive løs af hvad man mener om dette og hint og krydre det lidt med nogle oplevelser. Så jeg prøver.
Vi har nu været af sted næsten en uge og vi kan stadig være i stue med hinanden. På et tidspunkt på sådan en tur plejer jeg at få hal kuller eller hvad det nu er og har mest lyst til at være alene og ikke sammen med de andre sådan ca. 16 timer i døgnet som det er når man er af sted. Det er ikke kommet så vidt endnu, men dejligt er det dog en gang imellem at være alene på værelset.
Siden vi kom har vejret være noget rigtig møg, det blæser og er koldt, så der er ikke blevet motioneret i den dertil medbragte badedragt, da poolen er udendørs!
Til gengæld er jeg nu oppe på 3 møder. Det begyndte med møde søndag i Womens Working Group. Et uformelt møde, hvor arbejdsgruppen som jeg er medlem af, også mødtes med alle de kvindelige delegerede der har lyst til at deltage. Vi var nok omkring 25 personer i et mødelokale med plads til 10, men det gik. Det meste af mødet var forskellige updates fra henholdsvis ITTF og fra de kontinentale organisationer som f.eks. ETTU.
I dag har Aksel, Mads-Peter og jeg så været til møde i NETU, hvor vi blandt andet havde mulighed for at spørge de øvrige nordiske lande hvor deres tilmeldinger til NETU mesterskabet i Maribo i maj mon bliver af. Alle lovede, at det nok skulle blive sendt når de kom hjem, hvilket også næsten passer med fristen der var den 15. februar.
Senere var Aksel og jeg så til et mindre uformelt møde i ETTU, hvor vi forberedte os på ITTF kongressen i morgen.
Endeligt blev møderne færdige og vi kunne gå ind og se pigerne spille mod England. Rapportage fra kampen andet steds, men her kan jeg da godt indrømme, at jeg faktisk længe sad og troede at pigernes første vundne kamp var denne. Desværre lykkedes det ikke, men forhåbentlig kommer det snart.
Videre til herrerne mod Hong Kong. Hvilken kamp, næsten som at være tilbage i Århus – fantastisk tænding på drengene. Skønt.
Endnu engang var generalkonsulen Jens, hans søn Daniel og denne gang også Hanne hans kone og Clara hans datter tilstede. Derudover havde de medbragt en kvindelig dansk praktikant (som jeg desværre ikke kan huske navnet på), så vi var en ganske pæn dansk lejr. Jeg er sikker på, at drengene kunne høre os. Vores jubel blev i hvert fald kommenteret af flere kinesiske tilskuere, dog med smil og glæde.
Nu er kl. snart 20, vi skal have aftensmad og derefter skal vi alle sammen holde fødselsdag for Kasper som i dag bliver 19 år. Det forlyder, at Hu har fået fremskaffet en kage, det bliver sjovt og hyggeligt.
Til sidste vil jeg da ikke undlade at fortælle, at jeg siden vi kom til Kina har sovet fantastisk uden at vågne om natten (bortset fra et hurtigt besøg der hvor man ikke kan sende andre – det kommer jo med alderen), det at jeg sover om natten modsat de øvrige skyldes selvfølgelig helt sikker, at jeg de første dage tog de Baldrian piller jeg havde medbragt. De andre ville ikke prøve, så måtte de føle.
Jeg tror dog, at alle efterhånden har fået tilpasset tiden til søvnen eller omvendt.
Os – der ikke skal til ITTF kongres – glæder os til i morgen at se pigerne spille mod Australien og drengene mod Hviderusland. Samsonov har ikke spillet overbevisende, så jeg tror helt sikkert på en sejr i herrekampen. Pigerne må også være tændte og oppe på lakridserne, dog skal de igen op mod en samling kinesere – denne gang australske kinesere.
Når man er til VM opdager man hvor mange forskellige kinesere der findes…
Desværre er kampene samtidig i to forskellige haller, så det bliver nok noget med at løbe fra den ene kamp til den anden.
Apropos mange kinesere. Når vi går ind i spisehallen, hvor vi skal aflevere vores spisebilletter for at komme ind, så står der 3 – 4 kinesiske piger i lange kjoler og med pelse på – der er sindsygt koldt på gangen uden for spisehallen.
De har lært at sige ”welcome” når vi går ind og ”See you” når vi går ud.
Peter Sartz har udviklet sin egen lille ”engelsk-kontrol” af de stakkels piger. Når han afleverer billetten spørger han ofte med et stort smil på læben: ”Will it be sun today” – ”Yes” er svaret, så spørger han: ”Will we have a snowstorm” – ”Yes” er svaret og til sidst spørger han ”And what about rain” – svaret kommer prompte: ”Yes”. Så griner vores sportschef lidt i skægget og går ind til maden. Og næste måltid, så gentager han kontrollen med 3 andre piger. Der skal ikke så meget til at more Peter.
Ikke mere for nu, det blev længere end planlagt, men sådan går det jo nogle gange.
Dorte Kronsell,
Direktør for DBTU og VM-blog’er
26. JANUAR – 20:30
Temmelig hektisk dag – efter morgenmaden var der møde i NETU kl. 10.00 efterfulgt af lidt “indspilssparring” med pigerne inden deres kamp kl. 13.00. En nervepirrende kamp, hvor intet var sikkert, før sikdste bold var slået… Desværre dansk nederlag med 2-3. Alle pigerne leverede en god indsats, men som et af VM’s yngste hold mangler de naturligvis noget erfaring i de afgørende situationer.
Kort tid efter mændenes kamp – om muligt et endnu mere neglebidende drama… men denne gang med dansk succes til følge. Finn fik endelig for alvor hul på bylden, “Bønne” kom efter en lidt sløv start bedre og bedre med i kampen mod verdens nr. 26, mens Maze bare spillede “stabilt fantastisk” i begge kampe. En sand fornøjelse at overvære!
Nåede lige et enkelt spillerinterview efter aftensmaden – læs mere længere nede i bloggen. Og så var det jo Kaspers fødselsdag i dag – knægten fyldte minsandten 19 år… og sikke en dag at have fødselsdag på. Det blev naturligvis fejret med både sang og kage – og hvis jeg skal vurdere det, var kagen en del bedre end skønsangen… godt spillere såvel som trænere ikke fylder kvoterne op i diverse københavnske sangkor, men i stedet er engagerede i bordtennis på topniveau!
I morgen står den på møde fra 9.00 til 18.00 – Annual General Meeting i ITTF – og så en times træning med oversidderen hos herrerne. Jeg ved godt, hvad jeg ser mest frem til af de to ting… mere om mødet på et senere tidspunkt.
Ni hao (det er kinesisk og kan, så vidt jeg ved, både betyde “hej” og “farvel”).
VM-hilsener,
Mads-Peter Jannings
Næstformand og VM-blogger
26. JANUAR – 18:00
Spillerinterview – først til 11, VM for hold 2008 i Guanzhou, Kina
Mie Jacobsen
1. Hvordan har forberedelserne været?
OK forberedelser, men det er ærgerligt, det ikke kunne lade sig gøre, at vi alle fire var samlet inden VM. Men lejrene har været rigtig gode alligevel.
2. Hvilke forventninger havde du?
Jeg glædede mig til at komme i kamp, og jeg ville gerne spille op til mit bedste, selv om det er VM. Derfra må man så bare se, hvor langt det rækker.
3. Ris eller nudler?
Nudler – helt klart!
4. Hvad er det bedste ved at være med?
Omgivelserne – det hele er så stort. Det ville vel være federe at spille i den store hal, hvor herrerne spiller, men det er stadig ret stort, og der er rigtig god stemning, når man spiller, bl.a. fordi der er så mange holdkampe i gang hele tiden.
5. Hvad laver du mellem holdkampene?
Spiller kort, ser tv, surfer på nettet, især på dbtu.dk, slapper af og snakker tøsesladder, siger Mie med et glimt i øjet og kigger over på værelseskammeraten Pernille…
6. Hvad er dit bedste resultat nogensinde?
Min bedste sejr er nok, da jeg som 1. års pige til “seksnationers” i Holland vandt over en spiller, som lå omkring 12-14 stykker i Europa for piger. Hmm… ved nærmere eftertanke er det måske snarere, da jeg for nylig slog Poul Sørensen fra OB til træning efter at have været bagud med 0-2 i sæt, griner Mie (der var ifølge pålidelige kilde tale om smashtræning, red.).
7. Peter Mygind eller Peter Sartz?
Peter Mygind, tror jeg nok… men er det ikke lidt pinligt at sige…?
8. Hvordan skal en eventuel VM-medalje fejres engang?
Der skal bare være fest – party til den lyse morgen!
9. Hvordan bryder vi den ”kinesiske mur” af spillere?
Vi skal bare træne mere end dem – og samtidig klogere og bedre!
10. Er der en person i Danmark, du gerne vil sende en særlig hilsen til?
Ja, meget gerne til min familie – jeg vil bare sige ”hej, hej familie”.
11. Hvad er din største drøm som spiller?
At komme med til et OL – uden tvivl!
25. JANUAR – 20:15
Hej alle!
Et lille, pga. ustabilt internetforbindelse i Guangzhou ca. et døgn forsinket, indlæg fra dag 1, set i formandens optik.
Var vågen igen en time i nat, er tydeligt endnu ikke helt inde i den ændrede døgnrytme. Det plejer ikke at være et problem – er begyndt at tænke på om det kan være fordi man har rundet de 50 ? Nej, umuligt man er ikke ældre end man føler sig, og jeg føler mig på ingen måde gammel!!
Vores velmenende direktør benytter enhver sætning fra mig om vågen tid om natten til at reklamere for sine baldrian afslapningspiller (og hun blev jo 50 noget før mig….) – gav vide om hun er på provision ? :-
Op kl. 7.00 – Guangzhou-tid. Havde de bedste intentioner om at følges til morgenmad med Dorte og M-P kl. 7.40 og tage tidligt i hallen, men traf en fejlagtig beslutning om lige at overføre de billeder jer har taget til computeren. Det tog desværre rimeligt lang tid, så morgenmaden foregik sammen med en gammel ven af Dansk Bordtennis – Steen Kyst, der nu fordriver tiden som sportschef i England – senere kom Arne Madsen og hans kone også til.
Nåede bussen 9.30 så jeg var i hallen i rigelig god tid til at se de danske kampe kl. 10.00. Herrerne mod Singapore og pigerne mod Indien. Ville gerne have kunnet være 2 steder på en gang, men valgte at følge herrerne de første 3 kampe og derefter gå ind og se pigerne i deres 2 sidste kampe.
Begge kampe endte som I kan læse meget mere om på dbtu.dk med danske nederlag, men der var gode momenter i flere af de enkelte kampe.
Så lige verdens nummer 6 Samsonov tabe til nummer 72 Gionis ved stillingen 2-1 til Hvide-Rusland, dette nederlag betød, at Grækenland endte med at vinde kampen 3-2.
Det bliver spændende senere at se om dette var godt eller skidt for de danske herrers chancer for at slutte i TOP-3 i puljen.
Bussen hjem igen, ville egentlig have gået, men vejret i Guangzhou er mildt sagt elendigt.
Frokost sammen med mange af de andre danskere, synkronisering af kalenderen med Dorte om de forskellige møder som vi danskere skal deltage i og de kampe vi gerne skulle være supportere på, derefter lidt arbejde på værelset med at læse mails relateret til DBTU-arbejde.
Mødes med Dorte kl. 15.40, så vi kan nå bussen kl. 16.00.
I lobbyen var der en filial for Bank of China, så vi besluttede os for “lige” at veksle nogle penge, så vi har lidt kinesisk valuta. Der var ingen der ventede, så, “hvor lang tid kan det lige tage?”
Er du så færdig for et bureaukrati vi satte i gang.
En person stående imellem Dorte og jeg styrede, at vi fik passet frem, afleverede de rigtige US-dollar og €, fik udfyldt de 3 forskellige formularer (med 5 kopier af hver) med de samme informationer om navn, pasnr, adresse m.m.
3 personer på den anden side af bordet checkede om sedlerne var falske, om formularerne var udfyldt rigtigt, regnede ud, hvor mange RMB vi skulle have for vores udenlandske valuta, kontrollerede dette første og 2. gang samt printede et større antal kvitteringer ud.
Kl. 16.05 lykkedes det at få vores pas samt vores nyerhvervede kinesiske penge ud af dem.
Bussen kørte heldigvis ikke kl. 16.00, men kl. 16.10, så vi nåede stadig ud til hallen så vi kunne se damerne spille mod Indonesien. Resultatet kan ses i en anden artikel. (øv, øv og 3 gange øv.)
Godt inde i 1. kamp dukkede der pludselig en dansker op med sit barn. Det var Jens, der er dansk General-konsul i Guangzhou, der kom sammen med Daniel . Han havde allerede inden VM været i dialog med os (Dorte) om, at de gerne vil se danske idrætsfolk som kommer til byen.
Så han har inviteret hele den danske delegation hjem til sig til lidt mad og hygge. Alt afhængig af resultaterne forventer vi, at dette sker på lørdag.
Vores næstformand forsøger at holde formen vedlige inden kvartfinalerne i elitedivisionen ved at “fedte” sig ind til lidt træning, bl.a. med sin egen engelske holdkammerat fra OB og hos det danske hold – i øvrigt helt rimeligt, når nu vi beder ham om at deltage i det internationale politiske arbejde. Når han er færdig med aftentræningen og har spist aftensmad skal vi lige sammen kigge på lidt DBTU-ting inden det bliver tid til at forsøge at få en hel nats søvn. Mislykkes det i den kommende nat, kan det være jeg kryber til korset og beder Dorte om hendes heksepiller. 🙂
Hav det godt derhjemme, jeg skriver snart igen.
Aksel Beckmann, Formand for DBTU og VM-blogger
25. JANUAR – 10:30
Spillerinterview – først til 11, VM for hold 2008 i Guanzhou, Kina
Christian Larsen
1. Hvordan har forberedelserne været?
Rigtig gode – især var det fedt at komme til Kina i så god tid inden mesterskabet.
2. Hvilke forventninger har du?
Top tre i puljen og personligt vil jeg gerne vinde nogle kampe.
3. Ris eller nudler?
Uden tvivl ris – jeg spiser ris til alle måltiderne.
4. Hvad er det bedste ved at være med?
Kampene er det, der tænder mig – ikke mindst her i Kina, hvor rammerne omkring alle kampe er så gode, og folk er så medlevende. Kineserne elsker bare bordtennis!
5. Hvad laver du mellem holdkampene?
Ser fjernsyn, laver lektier og slapper af.
6. Hvad er dit bedste resultat nogensinde?
Da jeg vandt U21-rækken til Danish Open 2004 i Aarhus.
7. Peter Mygind eller Peter Sartz?
Peter Mygind! Men sørg lige for Sartz ikke ser det…
8. Hvordan skal en eventuel medalje fejres?
En god bytur – i hvert fald hvis vinder guld! Ellers bare en enkelt øl eller to, hvis det er sølv eller bronze…(siger Christian med et glimt i øjet).
9. Hvordan bryder vi den ”kinesiske mur” af spillere?
Måske kunne mere samarbejde på tværs af lande være en mulighed. Men det er altså ikke lige til at se hvordan…
10. Er der en person i Danmark, du gerne vil sende en særlig hilsen til?
Helt sikkert min kæreste. Og det må du gerne sørge for, hun ser…
11. Hvad er din største drøm som spiller?
Vinde medaljer ved internationale mesterskaber og spille i en af de bedste ligaer i verden – meget gerne i Danmark!
24. JANUAR – 16:00
Spillerinterview – først til 11, VM for hold 2008 i Guangzhou, Kina
Kasper Sternberg
1. Hvordan har forberedelserne været?
Først var der lejr i Brøndby, hvor hele holdet var samlet, hvilket ellers ikke altid er så let med spillere fra tre forskellige ligaer. Bagefter træning i Kina med nogle kinesere i en klub i Guangzhou. Alt i alt har det været kanon gode forberedelser!
2. Hvilke forventninger har du?
Vi vil gerne ende blandt de tre bedste hold i puljen. Personligt vil jeg gøre det så godt som muligt og vinde kampe. Desuden bakke holdet op når ikke jeg selv spiller.
3. Ris eller nudler?
Ris, men en blanding er også ok.
4. Hvad er det bedste ved at være med?
Oplevelsen er fantastisk – og det er bare fedt at være med på seniorlandsholdet under et VM!
5. Hvad laver du mellem holdkampene?
Hviler mig og kigger efter fede biler på nettet, fordi jeg gerne vil have en ny. Før eller siden skal jeg have en Audi TT!
6. Hvad er dit bedste resultat nogensinde?
Da jeg vandt over nr. 90 i verden, Wang Yi fra Polen, og kom i hovedturneringen til Slovenien Open i 2008.
7. Peter Mygind eller Peter Sartz?
Sartz… siger Kasper lidt tøvende.
8. Hvordan skal en eventuel medalje fejres?
Med en ordentlig bytur!
9. Hvordan bryder vi den ”kinesiske mur” af spillere?
Så er vi nok til at bruge vold…! Det er vist umuligt pt.
10. Er der en person i Danmark, du gerne vil sende en særlig hilsen til?
Mine forældre – min far har nemlig fødselsdag i dag, og min mor havde i onsdags.
11. Hvad er din største drøm som spiller?
At blive fast mand på seniorlandsholdet og spille i den bedste række i verden.
24. JANUAR – 10:45
Hej allesammen!
Via Hong Kong ankom vi – Dorte Kronsell, Aksel Beckmann, Arne Madsen og undertegnede – i dag til Guangzhou i det sydlige Kina. Alle er vi til stede i Kina for at deltage i forskellige møder i internationalt regi – udover selvfølgelig at støtte de danske deltagere i kamp.
Og når vi nu taler om danskere, kan jeg meddele, at alle spillere er fri for sygdom, madforgiftninger, overbelastningsskader o. lign. Og det er jo er en god ting, når nu Sartz og co. har sat sig så ambitiøse mål ved VM, som tilfældet er. Dette kan der læses om andetsteds på dbtu.dk…
Selvom de danske spillere i flere henseender overskygger alt og alle, kunne det ved ankomst hurtigt konstateres, at der også er en del (!) andre mennesker i Guangzhou.
Således væltede det ud med mennesker på banegården, hvor vi blev afhentet. Et kort øjeblik troede vi, at vores sidste time var kommet, og vi ville blive mast af den enorme menneskemængde.
Heldigvis var det ikke tilfældet. Det viser sig nemlig “bare”, at der bor omkring 3,3 millioner mennesker i byen, og at denne lørdag var “store-rejsedag”.
|
Nå, men vi blev hurtigt guidet videre og ud til en ventende minibus, som kørte os til “Guangzhou Baiyun International Convention Centre”, hvor vi den kommende uge skal bo. Et temmelig stort sted med over 1000 værelser fordelt i fem forskellige blokke, og hvor både trænere og spillere fra alle andre lande også bor. Hallerne, hvor der skal spilles, “Guangzhou Gymnasium”, ligger et kvarters gang herfra og skulle efter sigende også være et ret imponerende kompleks. Men det vil jo vise sig i morgen kl. 10.00 (kl. 03.00 i nat dansk tid), hvor begge hold skal i kamp. Jeg håber, spillerne er morgenfriske! Efter en hurtig (og lidt for tidlig og udansk) gang aftensmad tog vi turen hen for at se åbningsceremonien for VM. Som altid, når kineserne har med den slags at gøre, var det festligt, farverigt og farligt! Ikke mindst da et par gymnaster hængende i et rødt, tyndslidt velourlagen (det lignede det i hvert fald!) gennemførte nogle helt utilstedelige og vanvittige akrobatiske øvelser oppe under loftet uden nogen som helst form for beskyttelse andet end den “beskyttelse”, der var i at have (godt?) fat i en kollegas hånd. Hm, svært at forklare, men ét er sikkert: Det var aldrig blevet godkendt af de danske sikkerhedsmyndigheder! |
 |
Det var foreløbig alt fra dag 0 i det sydlige Kina, men senere i dag (søndag) følger spørgsmål til og svar fra et par af spillerne – læs med her på dbtu.dk…
Mange VM-hilsener,
Mads-Peter Jannings
Næstformand i DBTU og VM-blogger