Referat regionsmøde Sydvestjylland, d. 09.10.19 i Kolding (BTK73)

Deltagere: Niels Berrig, BTK 73, Brian Warming, Fredericia, Gert Wind, Vejle BTK, Ole Klemmensen, Daugaard, Bent Christiansen, SGI, Henrik Højslet, Ribe BTK, Erik Hansen, Ølsted, Lis Kronberg og John Littau, Esbjerg, Martin Lundkvist, BTDK

Mødet blev indledt med, at Lis fortalte, at alle klubber i regionen er kontaktet mhp. deltagelse i mødet. Der arbejdes videre på at få flere klubber med i samarbejdet. Derefter ridsede Martin kort ridsede op for de kommende måneder. Alle 9 regioner har afholdt gode møder med konstruktive dialoger i uge 40 og 41. Indholdet på møderne er potentielle vækstmål, budget 2020 samt potentielle vækstindsatser i regionerne i 2020. Drøftelserne på møderne tog udgangspunkt i Ledergruppens strategiseminar på Bornholm ultimo sept. og leder os frem mod Ledergruppens beslutningsseminar i Odense den 15.-16. nov. 2019.

På dette kommende møde i Odense træffer Ledergruppen beslutninger om vækstmål og budgetter, som så igen vil udmønte sig i, at der drøftes og indgås vækstaftaler med klubberne i hver region i januar 2020.

Lis (repræsentant i Ledergruppen) gav et indblik i hendes deltagelse i Ledergruppens strategiseminar på Bornholm ultimo september, hvor hun repræsenterede den Sydvestjyske region. Hun fortalte om en spændende weekend på Bornholm, hvor de forskellige ledere fra alle landets regioner gik ind i drøftelserne med åbenhed og det var interessant at høre om regionernes udfordringer. Der blev givet indsigt i BTDK’ potentielle økonomi i 2020, hvilket gav anledning til gode og energiske drøftelser senere på mødet.

Herefter blev temaerne fra mødet på Bornholm gennemgået. Temaerne var 1. vækstmål, hvor det blev foreslået, at hver region fælles tager ansvar for et vækstmål på 50 ungdomsmedlemmer i 2020. 2. At der kigges på sekretariatets organisering, kerneopgave, åbningstider, geografiske placering ift. at kunne støtte klubber i hele landet. 3. Økonomi – Ny finansieringsmodel, hvor det drøftes at indføre et klub-/medlemskontingent, så alle der er medlem af en bordtennisklub bidrager til fællesskabet. Bestyrelsen har nedsat en økonomigruppe, der arbejder på 2-3 forskellige budgetscenarier, der både imødekommer de aktuelle økonomiske udfordringer og giver mulighed for investeringer i vækst. De Sydvestjyske deltagere var konstruktive overfor budgettankerne, og hvis BTDK tager ansvar for at understøtte regionens vækstindsatser, er man parate til at bakke op om ny finansieringsmodel. Samtidig er der i nogle klubber bekymring for, om en ny finansieringsmodel kan betyde, at fx senior- eller 60+ medlemmer skal betale 100,- mere i kontingent om året og dermed er i risiko for at vælge bordtennissporten fra. Andre var bekymrede for, om BTDK kan levere en var, der modsvarer den ekstra betaling fra klubberne.

Det blev aftalt, at Lis fortsætter med at repræsentere regionen på Ledergruppens møde den 15.-16. nov. Flere deltagere overvejer muligheden for at deltage i Odense-mødets anden del, der er åbent for alle regionale ledere fra lørdag kl. 13.30 til og med fælles middag lørdag aften. Næste møde er til januar i Kolding, dato meldes ud snarest. På mødet til januar drøftes indhold af vækstaftalen for regionen, og den indgås af de klubber, der ønsker at indgå i et fællesskab, der samarbejder om at skabe vækst og udvikling.

Referat v/Martin Lundkvist, BTDK