Til World-Cuppen i Kina spillede man med en ny bold, Ownwin. Betyder det nu noget, tænker du måske?
Linus fortæller:
– I Busan spillede vi med Butterfly. I Singapore med Yinhe. I Korea med DHS. Og nu i Macao med Ownwin. Alle disse bolde produceres i Kina, men boldene er ikke ens. De seneste fire turneringer har vi således spillet med fire forskellige bolde. Det er en udfordring for spillerne hele tiden at skulle tilpasse sig nye bolde.
Bolde er big business. Der findes producenter i Tyskland, Japan og Korea, men majoriteten af bolde produceres i Kina. Det kendte japanske brand Nittaku får fx bolde produceret i både Japan og Kina. Kina leverer til de fleste større stævner. Kinesiske DHS (Double Happiness) er den største spiller på markedet og laver bolde til en række af de kendte brands, herunder Stiga, Andro, Donic, Joola, Tibhar m.fl.
Er der noget særligt ved Ownwin-bolden – altså den, der benyttes til World Cuppen?
Linus og de danske spilleres oplevelse er, at den er lettere, så den har nogle lidt andre egenskaber. Spillernes fornemmelse er, at bolden er glat og ”glider” på battet, og at det er sværere at få power i boldene.
Men kan det overhovedet passe? Der er vel knivskarpe regler for boldes størrelse og vægt? En ITTF-godkendt bordtennisbold er som udgangspunkt 40 mm i diameter og vejer 2,7 gram. Så langt – så godt. Men der er et spillerum – en såkaldt tolerance.
ITTFs regler siger, at bolde skal veje mellem 2,67 og 2,77 gram. Højst en ud af 24 tilfældigt udvalgte bolde må ligge udenfor dette interval. Og boldene skal være mindst 40 mm i diameter – og højst 40,6 mm. Det følger alt sammen af ITTFs Technical Leaflet T3. Der kan med andre ord godt være forskel på boldenes størrelse og vægt. Og der er såmænd også mindre forskelle i boldenes hårdhed, hvor runde de er, og hvor højt de hopper (bouncer), når man slipper dem fra en bestemt højde på et bestemt underlag.
Men skal spillerne ikke bare tage en kiks – det er vel ens for alle?
Linus uddyber:
– Hvis bare spillerne har ordentlig tid til at træne med boldene, er det ikke noget problem. Men de mange skift og tilpasninger er et irritationsmoment. Og det handler ikke kun om boldene men om kombinationen af bolde og borde. Det er denne kombination, som afgør, hvad man eventuelt skal justere i sit spil, fx serven. Det er komplekst, men på højeste niveau er det en afgørende faktor. Problemet er også, at vi ikke kan købe boldene i den samme høje kvalitet, som vi spiller med til disse turneringer. Til OL spilles der fx med Double Fish bolde (også kinesisk), som koster 6 euro (45 kroner) per bold.
At boldene til fx WTT-stævner er særligt udvalgte og i en særlig kvalitet, er en vurdering, som kan være vanskelig at føre bevis for. Men mange har i tidens løb haft denne oplevelse, og hos Linus hersker der ingen tvivl: ”Man kan både se og mærke forskellen.”
Linus fortsætter:
– Til landsholdstræningerne i Brøndby har vi de gængse boldmærker og borde fra fem forskellige producenter. Det løser en del men ikke alt. En af mine opgaver er at holde styr på, hvilke bolde den enkelte spiller skal træne med hvornår. Thor skal måske spille med Stiga, fordi han skal spille med den bold i weekenden. Tobias med Nittaku, hvis han har ligakampe. Jonathan med DHS…. osv. Og så skal bordene fordeles… Vi ønsker bare at kunne forberede os bedst muligt. Færre skift ville klart være at foretrække for alle. Eller borde og bolde, der opfører sig ens.
/Kresten