Referat fra vækstmøde Fyn
Odense 07.10.19

 

Deltagere: Søren Kromann, Ulrik Pedersen Fjordager, Poul Boisen Kerteminde, Kim Mogensen Faaborg, Christian Hansen, Korup. Michael Demant og Ole Bay Jensen, Triton, Flemming Hansen, Svendborg, Susanne Sylvest, HEP Ringe, Torben Pedersen, Allested

Mødeleder Torben Pedersen, Allested.

Vi drøftede først forskellige tiltag som kunne gavne vækst i klubberne på Fyn.

  • Flere og bedre trænere som kunne hjælpe med at fastholde ungdomsspillere. Her blev det bemærket, at træning skal være meget bredere og mere pædagogik, så børn får tid til leg og udvikler deres grund motorik samtidig. Den rene tekniske træning virker på mange nye kedelig og får dem til at melde fra igen.
  • Torben Pedersen orienterede kort om de nye tanker for træning som Dennis Friis fra Brønshøj for tiden afprøver med stor succes.
  • Der var også forslag omkring at tilbyde bordtennis til idrætstimerne fra skoler i klubbernes nærområde. Dette havde givet nye ungdomsmedlemmer, men der var enighed om at starte ved 4.klasse og opefter måske var for sent, og igen var det vigtigt at kunne vise kompetente trænere til at møde de nye aspiranter.
  • Kim Mogensen, Faaborg kunne vise et interessant samarbejde med en nystartet E-sports klub i Faaborg, hvor E-sports formanden selv havde henvendt sig omkring et samarbejde. Bordtennis er attraktivt af flere grunde. Det styrker motion generelt, men er også med til at udvikle hjernen med hurtige reflekser og korte reaktionstider. Der var bred enighed om at dette kunne være en brugbar model for andre klubber (if you cannot beat them, join them!)J
  • En stor barriere for vækst i de fleste klubber, er mangel på flere frivillige til at tage delopgaver væk fra formændene. Her var der gode forslag omkring at involvere forældre til de unge i at deltage direkte i arbejdet. Susanne havde haft held til at samle 15 forældre til et orienterende møde i.f.m . en træning, og der var positive tilbagemeldinger herpå.
  • Et forslag gik på at specificere mere præcist i punktform, hvilke konkrete opgaver en klubformand har, og få andre seniormedlemmer og forældre til at byde ind på enkeltopgaver. Det kunne være regnskab/økonomi, kørsel, fælles arrrangementer,o-lign.
  • I de mindre klubber hviler de fleste opgaver på formandens skuldre og det dræner energi fra de mere sjove opgaver, som træning og motivation af de unge, og her kunne sekretariatets konsulenter komme i spil og hjælpe direkte.
  • Der var forlag om at involvere idrætsstuderende og pædagog-studerende til at deltage i træningen af vore ungdomsspillere. Det vil være en vind/vind for alle, de studerende for afprøvet teori med praksis og det pynter på deres CV, når de senere skal søge rigtige job, og vi får professionel støtte til vore trænere på områder, hvor de ikke har de gode spidskompetencer.
  • Der er på Fyn stor spredning mellem de 23 klubber i form at medlemstal og dermed også, hvor professionel deres muligheder er for at opdele ungdoms i øvede og begyndere. I de små klubber er man nødt til at træne sammen og her taber man ofte de øvede, som ikke gider spille med nybegyndere. Der var forslag om at samarbejde mellem de mindre klubber omkring opdeling af træningen. Det bør afprøves.
  • Klubberne på Fyn mangler en mere ”forretningsmæssig tilgang” til at rekrutere nye medlemmer. Der er ikke lavet særlig meget markedsføringsmateriale, som fortæller hvorfor man bør vælge bordtennis, som sin foretrukne sport. Her er der mulighed for at låne godt materiale fra Brønshøj (igen Dennis) og tilrette dette til eget brug.
  • Klubberne er nødt til at revurdere, hvad er det for værdier og fælleskab vi kan tilbyde? Måske er poker, rafling og øl-drikkeri ikke vejen frem? 🙂
  • I +60 har vi vinden i ryggen og her er der meget gratis PR omkring bordtennis: Det styrker vor intelligens, udsætter demens og Altheimer sygdom og forbedrer generelt fysikken og bevægeapparatet. Det skal udnyttes til at skaffe flere frivillige hænder, som kan hjælpe samt øge kontingent indtægter, og også muligheden for at øge vor sponsor indtægter.
  • Der var generelt enighed om, at det med at skaffe nye ungdomsspillere ikke var det største problem. Der er nok at tage af, men den store udfordring er at fastholde dem og skabe et socialt samvær, som de kan lide og værdsætter.
  • Her er det en udfordring at kunne tilbyde stationære borde og have et mindre ”klub-lokale” til andre aktiviteter.
  • Vore betalte konsulenter skal ud og arbejde direkte med klubberne, og her er det spild af resurser, at disse ikke er tilstede i de enkelte regioner, så spild med f.eks. kørsel undgås.
  • Der bør laves en ”handlingsplan” som aftales med de enkelte klubber og her er det nødvendigt, at konsulenterne er fleksible med hensyn til arbejdstider, idet formændene har job og for det meste kun er tilgængelige udenfor arbejdstid og i weekender.
  • Der var enighed at disse nye væksttiltag er ambitiøse og at vi skal gå efter små succeser og lavt hængende frugter først.
  • Et ungdomsvækstmål på min. 50 nye netto medlemmer anses for realistisk at opnå det første år
  • Vækst koster normalt flere penge og vi diskuterer muligheden for en forøgelse af kontingent indtægter. Dette er en mulighed. Især hvis vi kan vise, at der også kommer flere værdifulde tiltag, som f.eks. mere og bedre professionel træning. Vi bør også kigge på ”gratisterne” idet halvdelen af vore medlemmer ikke betaler licens og mange ikke licensspillere betaler ingen kontingent, men har værdi for klubberne i form af kommunale og statslige tilskud.
  • Der er fortsat store muligheder i sponsorater, men det skal sættes i system og jobbet skal gives til en erfaren ”sælger” som kan sit krav. Måske give sælgeren en 10-20% provision af de indbetalte sponsorater i klubberne?
  • Vi kan ikke få alle klubber engageret i vor Vækst Team Fyn, men vi tager udgangspunkt i dem der vil og så må vi se om det ikke smitter lidt af på de andre, når de ser at det faktisk virker?